Julie Wijngaard og Charlotte Trolle kender det danske skilsmissesystem indefra og udefra. Indefra som tidligere jurister i Statsforvaltningen, Ankestyrelsen og i kommunalt regi. Udefra som nuværende, privatpraktiserende rådgivere i virksomheden Skilsmissebarnet, hvor de tilbyder rådgivning for forældre, der skal skilles eller er blevet skilt.

Efterhånden har de mødt et utal af forældre, der enten har været eller er i berøring med de familieretlige myndigheder, og Wijngaard og Trolle er derfor på lange stræk enige i den diagnose, som både røde og blå politikere giver af det nuværende skilsmissesystem.