Børn skal vaske hænder, men ikke for meget. Immunforsvaret har nemlig tidligt i livet brug for at få bakterier indenbords, hvis det skal udvikle sig normalt, lyder den såkaldte hygiejnehypotese, og amerikanske forskere har nu efterprøvet den i et forsøg, hvis resultat er offentliggort i tidsskriftet Science. De fandt ud af, at mus, der voksede op i almindelige omgivelser, udviklede immunsystemet normalt, mens mus, der voksede op i et bakteriefrit miljø, havde større risiko for at udvikle både astma og tarmbetændelsen colitis senere i livet.
Richard Blumberg fra Brigham and Women’s Hospital i Boston har været med til at lave undersøgelsen:
»Immunforsvaret hos musene har brug for signaler fra bakterier tidligt i livet for at udvikle sig normalt. Denne viden kan måske bruges fremadrettet til at udvikle ny medicin,« siger han og understreger, at resultaterne ikke uden videre kan overføres til mennesker.
Mennesker kan man nemlig ikke studeres i bakteriefri omgivelser, som mus kan. Det forklarer Erika von Mutius, som er professor ved Astma- og Allergiinstituttet ved München Universitet i Tyskland. Hun har studeret sammenhængen mellem hygiejne og astma og allergi hos mennesker gemmen mange år:
»Derfor er der brug for forsøg som disse. Blumberg og kollegerne finder nemlig frem til samme mekanisme, som vi har observeret hos mennesker, men med en anden metode - de er biologer, det er vi ikke - og de har gjort det helt uafhængigt af vores forskning. Derfor mener jeg, at forsøget støtter hygiejnehypotesen,« siger hun.
Ingen endelige beviser
Hygiejnehypotesen blev formuleret af epidemologen David P. Strachan i 1989. Han fandt frem til, at høfeber og eksem er mere sjælden, hvis man er vokset op i en familie med mange børn end i en med få. Hans forklaring var, at man bliver udsat for flere infektioner fra søskende igennem opvæksten, hvis man er fra en børnerig familie, hvilket »forbereder« immunforsvaret til senere i livet. Det stigende hygiejneniveau i den vestlige verden de seneste par århundreder er siden blevet udbredt som forklaring på den sideløbende stigning i allergiske sygdomme.
Forsøget med musene er overraskende, fordi tarmbetændelsen colitis nu også kommer ind i billedet sammen med astma, siger Erika von Mutius.
»Måske er de to sygdomme ikke så forskellige, som vi troede, men hænger begge sammen med hygiejnehypotesen.«
Forskningen er dog stadig et stykke fra at kunne bevise hypotesen. Det forklarer Peter Bager, som er biolog og forsker ved Statens Serum Institut.
»Hovedopgaven med hygienehypotesen har været at finde ud af, om der er specifikke mikroorganismer, der eventuelt kan forebygge allergi, om disse mikroorganismer er harmløse at blive udsat for - eller alternativt om deres »helbredende« antigener kan isoleres i en »pille«.«
Men hvordan kan en teori være så udbredt gennem så mange år, hvis der mangler beviser for den?
Hygiejnehypotesen er intuitivt nem at forstå, den giver god mening og afsæt eller håb for ny forskning i kroniske, altså endnu uhelbredelige, sygdomme og ikke kun allergi, men også en del andre kroniske sygdomme, som er typiske i vestlige lande. Det, mener jeg, er grunden til, at hypotesen er så udbredt på trods af inkonsistente beviser,« siger Peter Bager.