Skideskøre, skønne kællinger
“Ditte & Louise” er verdens bedste argument for at sætte flere kvinder til at lave TV-serier og film.
“Ditte & Louise” er verdens bedste argument for at sætte flere kvinder til at lave TV-serier og film.
Kvinder vil sikkert kunne nikke genkendende til de fleste af replikkerne og situationerne i anden sæson af komedieserien »Ditte & Louise«, men som mandlig seer er man momentant på gyngende grund, hvad angår seriens overskridende, kropsfikserede kvindehumor. Det skal forstås i allerbedste mening, for hvor tit har man egentlig følt sig udfordret, når det handler om TV-komedier?
Tag for eksempel scenen i første episode af den nye sæson, hvor Louise Mieritz og Ditte Hansen lader, som om de er til casting på »Grease«. Ditte er dullet op med superstramme jeans og Olivia Newton John-krøller, og Louise komplimenterer hendes anstrengelser: