Regeringens skattereform vil øge arbejdsudbuddet med 14.600 personer frem mod 2020. Det fastslår økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), der glæder sig over, at det er mere end dobbelt så mange personer, som regeringen har forpligtiget sig på i regeringsgrundlaget.

- Det er lykkedes os at skrue vores udspil til en skattereform sammen, så vi får et stort arbejdsudbud på 14.600 personer. Det er jeg rigtig godt tilfreds med. At sikre flere mennesker i arbejdsstyrken er afgørende for fremtidens vækst, siger Margrethe Vestager.

Men selvom regeringen har skruet arbejdsudbuddet op fra 7.000 til 14.600 personer, så holder de fast i regeringsgrundlagets ambition om, at de offentlige finanser vil blive varigt styrket med 3 mia. kr. gennem den øgede beskæftigelse.

Men er det så ikke bare et udtryk for, at de oprindelige tal ikke passede sammen?

- Det hænger sammen med den måde, reformen er skruet samme på. Det som står og blinker i regeringsgrundlaget er, at vi ønsker at gennemføre en reform, som markant letter skatten på arbejde. Så i stedet for, at slå hinanden i hovedet med forskellige udgaver af vores skatteudspil igennem tiderne, så har vi sagt, at hvis det skal lykkedes, hvad skal der så på bordet, siger Margrethe Vestager.

Næststørste reform i mange år

CEPOS' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, roser den røde regering for den forhøjede målsætning.

- Det er alt andet lige positivt, selvom det selvfølgelig er for tidligt at vurdere den samlede reform. Det er nødvendigt, at man fordobler ambitionsniveauet. Før var det meget lavt, siger han.

CEPOS udgav den 9. februar et notat, hvor S-R-SF-regeringens skattereform bliver sammenlignet med de tre foregående, som blev gennemført under VK-regeringen. Thorning-regeringens oprindelige bud på en forøgelse af arbejdsudbuddet, 7.000, var det laveste antal af de fire reformer. Derfor hedder notatet: 'Thornings skattereform bliver den mindste i mange år'. Mads Lundby Hansen erkender efter regeringens opjustering, at titlen kan være misvisende.

- Efter den nye opjustering er det faktisk den næststørste, ikke den mindste. Men medregner man Finansloven og Energiaftalen, som til sammen kommer til at koste 5.000 job, ændrer billedet sig. Hvis man korrigerer for det, så er det jo mindre prangende, det her. Så er man nede på en samlet effekt på ca. 9.600 personer, siger Mads Lundby Hansen.

Selvom det endelige udspil til en skattereform først kommer tirsdag, ventes et af de centrale elementer at være en sænkning af grænsen for topskat. Det er almindeligt kendt, at lettelser i toppen af indkomstskalaen er det, der giver mest arbejdskraft for færrest penge. Alligevel vil Margrethe Vestager ikke tale om topskatten som et særligt fokus.

- Vi har ikke nogen bestemte grupper, som er særlige kæledægger her. Vi har ikke nogen ideologi i klemme i forhold til den ene, eller den anden eller den tredje gruppe på arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at vores skattesystem hjælper med til, at vi er flere til at gøre det arbejde, der gør Danmark til et rigt land. Så lige så vel, som vi har ledt efter lettelser, der kunne få flere til at arbejde mere, så har vi også ledt efter finansieringskilder, som ikke holder folk tilbage fra at arbejde, siger Margrethe Vestager.

Dansk Erhverv: Regeringen er nogle tøsedrenge

Hos Dansk Erhverv har direktør Christian Ingemann ikke mange pæne ord at sige om Margrethe Vestagers udspil.

- Regeringen er en smule tøsedrenge her. Vi har i vores egen reformforslag fundet op til 25.000 arbejdspladser. Når man nu endelig skruer på knapperne i skatten - der går jo en del år imellem, at man kan det - så skal man gå hele skridtet, ikke kun komme med 7 eller 14 tusind arbejdspladser. Man skal smække til bolledejen.

Det er ikke kun ambitionsniveauet, den er gal med, mener Christian Ingemann, som frygter, hvordan reformen skal finansieres.

- Det er jo begyndt at sive ud, at man vil forringe værdien af rentefradraget på boliglån. Det vil være gift for arbejdsudbuddet. Det har en markant psykologisk effekt på folk og deres privatøkonomi. Hvis folk ikke bruger penge, så kan det spæde opsving, vi ser, blive dræbt.

Dansk Industris direktør Tine Roed er ligeledes bekymret for, hvordan skattereformen bliver finansieret.

- Det er godt at blive mere ambitiøs i forhold til arbejdsudbud. Men vi vil meget gerne se det endelige udspil, for det er afgørende, hvor man vil finde finansieringen henne. Men sagen er den, at med verdens højeste skattetryk er der ikke flere kilder tilbage at hente penge i. Hvis der kommer nye skatter eller afgifter, så mister virksomhederne konkurrenceevne og muligheder for at skabe vækst. Så det hele kommer altså an på, om man kan finde finansieringen uden for skattesystemet, siger hun.