De seneste oplysninger om, hvorledes Skat har behandlet flere større kontrolsager, har med rette vakt opsigt. Både blandt politikere og blandt de borgere, som kunne blive de næste, der udsættes for, hvad der smager af rockermetoder eller »dummebøder« pålagt af Skat på vegne af os alle. Efterhånden er en række sager kommet frem, hvor Skat tilsyneladende har brugt metoder over for skatteydere, som ikke kan være i overensstemmelse med god forvaltning.
Over for erhvervsmanden Jesper Nielsen, kendt som Kasi-Jesper, har Skat ifølge dagbladet BTs dokumentation ligefrem truet med at revurdere de »personlige skatteansættelser«, som kunne blive påvirket i »væsentligt omfang«, hvis ikke erhvervsmanden accepterede at betale skat af sponsorudgifter for 146 millioner kroner. Sådan fungerer rockeres dummebødesystem vist også. Betal – eller vi forøger kravet.
I større kontrolsager kan der være et element af skøn, som i givet fald kan efterprøves ved domstolene. Men sådanne skøn må ikke gøres til genstand for forhandling endsige afpresning. Mærkeligt er også forløbet af skattesagen mod fotomodellen Camilla Vest Nielsen, som sammen med sin mand blev idømt et år og ni måneders fængsel ved byretten i en sag, hvor afgørelsen i statsministerparrets skattesag endnu ikke var blevet offentliggjort. Da Camilla Vests sag nåede landsretten, havde homorygter om statsministerens mand fået statsministerparret til at offentliggøre Skats afgørelse i deres sag, og den førte til fuldstændig frikendelse af Camilla Vest og hendes mand. Uden homorygtets opståen på foranledning af Thornings skatterådgiver havde landsretten måske stadfæstet byrettens forkerte dom. Det er et ganske skræmmende perspektiv, især fordi Skat tilsyneladende ikke foretog sig noget for at rette op på fejlene.
Mest bekymrende er regeringens reaktioner. Skatteminister Holger K. Nielsen (SF), der som oppositionspolitiker ikke kunne drømme om at lade sig nøje med en undersøgelse, hvor en myndighed undersøger sig selv, kalder det nu for »upassende«, at Venstre og de Konservative forlanger en uvildig undersøgelse. Bemærkelsesværdig er også reaktionen fra den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen. Han interesserer sig ikke for substansen, men mener, at Venstre blot er ude på at skabe »røg og usikkerhed« for at få det til at handle om, at der er foregået en eller anden forskelsbehandling.
Sass Larsen er muligvis mindre rystet over anvendelsen af rockermetoder end flertallet af vælgerne. Men uanset om Venstre ønsker at bruge statsministerparrets skattesag til politiske formål, og uanset om Venstre-folk i denne sag måtte have begået magtmisbrug i VK-regeringens tid, ændrer det ikke ved, at Skats metoder trænger til et grundigt, uvildigt eftersyn, herunder en minutiøs gennemgang af de sager, der har været fremme. Disse sager er et selvstændigt argument for at afvise skatteministerens ønske om at »forenkle« klagemulighederne i skattesystemet, hvor private og virksomheder, der drives i privat regi, ikke længere skal have mulighed for at klage til landsskatteretten. Tænk, at det er kommet dertil, at SFs nestor og tidligere formand vil besvare meget alvorlig kritik med en intern undersøgelse, mens han forsøger at beskære folks klageadgang.