En gruppe borgere i Søllerød er i afmagt gået sammen om at hyre et vagtværn. De er trætte af en bølge af indbrud og ikke mindst af, at de ikke har tillid til, at politiet kommer, når de ringer.

Beboerne i Søllerød har nok råd til alskens tyverisikringer. Så dette er ikke en tåreperser om de stakkels borgere i velhaverlandsbyen – uagtet at det må være skræmmende at have en indbrudstyv i indkørslen, uanset hvad skatteprocenten siger.