BERLIN: 3D - et tal og et bogstav, som gennem et par år blev udskreget til det fantastisk store i en lysende fremtid for TV-branchen. Nu er det nærmest et fy-ord, som ingen nævner. I stedet handler det om fladskærme med knivskarpe skærme og med en langt bedre billedkvalitet, og allerede om et par år vil de nå ned på samme priser, som vi betaler for et normalt fladskærmsfjernsyn lige nu.

Europas største forbrugerelektronikmesse, IFA, i Berlin er bemærkelsesværdigt støvsuget for 3D. Den tredje dimension - nemlig dybden i TV-billedet - var ellers for få år siden så hot, at man nærmest fik kvalme af at høre mere om 3D, hvis man ikke allerede var blevet søsyg af at vandre mange kilometer forbi dundrende og blinkende TV-skærme, der var halvgemt bag en hærskare af mennesker med sorte briller på.

Lær det straks: ultra-HD og OLED

Men 3D er aldrig slået igennem. Folk er ligeglade. Er funktionen med på det nyindkøbte fjernsyn, er det fint nok, og måske bliver den brugt, hvis familien gider at sidde med briller på i sofaen og se TV sammen, men det er ikke noget, som man går efter, og man vil ikke betale mere for funktionen.

En langt mere glorværdig fremtid synes der at være for to nyere begreber: ultra-HD-TV og OLED-TV. Og det kan gå hurtigere end forventet.

En almindelig fladskærm har i dag en opløsning i såkaldt fuld HD. Det beskriver antallet af billedpunkter på skærmen, som tilsammen danner selve billedet, der vises. Fuld HD viser billeder med 1.920 på tværs og 1.080 punkter i højden, altså lige over to millioner punkter pr. billede. Det fungerede fint, da skærmstørrelserne var på 24 og 32 tommer, men nu, hvor gennemsnitsskærmen er vokset til omkring 45 tommer, og hvor mange har endog meget større skærme derhjemme, er fuld HD ligesom at forstørre et digitalt foto alt for kraftigt: Så kan man se de enkelte punkter, som billedet består af, og det er ikke alt for tydeligt.

Priserne vil falde hurtigt

Derfor ruller ultra-HD eller UHD nu ud i stedet. Her er der 3.840 punkter vandret og 2.160 punkter lodret, i alt lidt over otte millioner punkter, altså fire gange så meget som fuld HD. Hvert eneste TV-billede er derfor meget skarpere, men også lydsiden bliver bedre, fordi den tilsvarende rummer langt flere data, når ellers film og TV-programmer er optaget i ultra-HD.

Rigtigt mange TV-producenter er i fuld gang med at sende UHD-TV-apparater på markedet, men de ligger endnu i den dyre ende - regn med mindst 10.000-15.000 kroner for skærme på 55 tommer og derover. At dømme efter mængden af nylanceringer forventer TV-producenterne, at ultra-HD allerede til jul bliver et stort hit, og den danske brancheorganisation Branchen Forbrugerelektronik (BFE) anslår da også forsigtigt, at omkring 40.000 ultra-HD-TV i 2014 vil finde vej til de danske hjem. Det svarer til ni procent af det forventede fladskærmssalg i år.

»60-80 procent af næste års nye TV-apparater vil være med ultra-HD. Skiftet fra fuld HD til ultra-HD vil gå langt hurtigere, end da vi alle skiftede til fuld HD. På skærme over 65 tommer kræver det ultra-HD, ellers får man ikke et ordentligt billede,« siger Christian Nilsson, produktkonsulent hos den sydkoreanske elektronikgigant LG Electronics i Norden.

Netflix giver en hånd

LG har inden nytår fladskærme på mellem 40 og 105 tommer med ultra-HD i handelen, og også de øvrige TV-producenter satser massivt på at give TV-seerne bedre - og større - TV-skærme, selv om det lige nu er størrelser på 42-47 tommer, der sælger bedst, lyder det fra LG.

Konkurrenten Samsung, der er verdens største TV-producent, har både almindelige fladskærme og buede fladskærme med ultra-HD.

»Selv om UHD-skærme ligger over 10.000-15.000 kroner, begynder folk at købe dem. Når man alligevel vælger at købe en dyr skærm, vælger man en UHD-skærm, og jeg tror, at vi vil se et skift, hvor folk stille og roligt går fra fuld HD til ultra-HD. Her hjælper det naturligvis, at Netflix også leverer film og serier i ultra-HD,« siger salgschef Kasper Thomsen fra Samsung.

LG går næsten solo

Skridtet videre op på kvalitetsstigen hedder OLED, en særlig billedteknik til fremvisning af billeder på selve skærmen. Kun LG har indtil nu besluttet at sætte OLED-TV-skærme i masseproduktion. Endnu er OLED-skærmene med de knivskarpe billeder nemlig endnu dyrere og bruges derfor ellers kun til små produkter som nogle af de smarture, som forsøger at blive et supplement til mobiltelefonen, og på nye mobiltelefoner.

»OLED er den bedste billedteknik, mens ultra-HD er den bedste opløsning. Vi har valgt at masseproducere OLED-skærme nu. Priserne vil snart falde temmelig meget, og om to-tre år vil en OLED-skærm koste, hvad der svarer til en LED-fladskærm i dag,« siger Christian Nilsson fra LG.

LGs første OLED-TV på 55 tommer er til salg nu til 19.900 kroner, og inden nytår kommer endnu to modeller - på 65 og 77 tommer. Disse er samtidig i ultra-HD for at udnytte den skarpere skærm optimalt.

Branchen Forbrugerelektronik tror forsigtigt på, at 10.000 OLED-TV-skærme - to procent af det samlede fladskærmssalg - inden nytår vil stå i de danske hjem.

Bedre lyd er et marked

Foruden selve TV-skærmen fylder også lydsystemer til den godt i landskabet på IFA-messen. Højttalersæt med en lydbar til selve skærmen og en eller flere satellithøjttalere, der er koblet trådløst sammen og kan placeres rundt omkring, findes i mange udgaver, forskellig originalitet og forskellige prislejer men forfines hele tiden for at give en bedre lydoplevelse end den, som fladheden i TV-skærmen oftest umuliggør.

Berlingske dækker IFA på www.b.dk/tech, www.business.dk/digital og i den trykte avis. Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).