Den diplomatiske krise mellem USA og Rusland skaber hovedrysten på Christiansborg.
Men hvor de Konservatives Naser Khader mener, at konsekvensen af præsident Putins udvisning af 755 personer, som er ansat ved USAs diplomati i Rusland, bør være skærpede økonomiske sanktioner, er USA og Rusland ifølge DFs Søren Espersen »lige gode om det«.
»Vi har også den principielle opfattelse, at sanktioner er skadelige. Vi mener, at vi skal have fulde diplomatiske forbindelser med alle – uanset hvor slemme de er,« siger DFs udenrigsordfører.
»Med sanktionerne mod Rusland har Danmark mistet fire-fem milliarder kroner om året i eksport, og hvad har vi fået ud af det? Jeg ved det ikke. Cuba har været boykottet siden 1959 og ligger der altså stadig. Vi har også boykottet Iran siden 1978, og det har ingen betydning,« fortsætter Søren Espersen.
Omvendt argumenter Naser Khader, at russerne har blandet sig i den seneste amerikanske valgkamp. Og i stedet for at holde lav profil optrapper præsident Putin nu konflikten ved at udvise personer, som servicerer det amerikanske samfund gennem deres arbejde i Rusland. Dét bør få konsekvenser.
»Jeg mener, at EU og Vesten skal give udtryk for solidaritet med amerikanerne. Jeg mener også, at de økonomiske sanktioner mod Rusland skal udvides – også på grund af Ukraine og krigsforbrydelserne i Syrien. Putin forstår kun magtens sprog,« siger Naser Khader.
I sidste uge vedtog den amerikanske kongres med et stort flertal nye sanktioner mod Rusland. Søndag kom Putins reaktion i form af ordren om, at USAs diplomati i landet skal skæres ned til 455 personer. Det svarer til antallet af russiske diplomater, der er tilbage i USA, efter landets tidligere præsident Barack Obama i december udviste 35 russiske diplomater på grund af mulig hacking op til det amerikanske valg i 2016.
New York Times beskriver Putins aktuelle masse-udvisning som det mest kradse diplomatiske skridt, der er taget mellem de to lande siden 1986 og Den Kolde Krig.
I august 1986 arresterede de amerikanske myndigheder fysikeren Gennadi F. Zakharov, som var en sovjetisk ansat ved FN, og anklagede ham for spionage. En uge efter blev Nicholas S. Daniloff, en korrespondent for US News & World Report, arresteret i Moskva og anklaget for spionage. Derefter fulgte en række udvisninger, og Rusland beordrede, at det amerikanske diplomati skulle barberes ned til 251, hvilket var det samme antal, som landet dengang havde i USA.
I 1992 og efter Sovjetunionens sammenbrud blev det kvotesystem opgivet – indtil det søndag blev genoplivet.
Både Venstre og Socialdemokratiet argumenterer, at Danmark skal gribe situationen diplomatisk an.
»Putin har nærmest smidt en diplomatisk atombombe. I den forstand er det et klart signal om, at han har opgivet at få et godt kammeratskab med Donald Trump,« siger Venstres Michael Aastrup Jensen:
»Problemet er, at det er ret svært at skabe flere konsekvenser for Rusland. Vi må gøre det klart, at de i forvejen omfattende sanktioner mod Putin fortsætter, fordi han overhovedet ikke rokker ved den aggressivitet, som han har udvist de senere år.«
Ifølge Socialdemokratiets Nick Hækkerup er det forståeligt, at USA har reageret med nye sanktioner. En russisk modreaktion er også forståelig, fordi det ellers ville ligne en tilståelsessag. Til gengæld er modreaktionen helt ude af proportioner, mener Nick Hækkerup, som påpeger, at Putin er gået uden om høfligheder som indkaldelse af USAs ambassadør og direkte til udvisninger.
»Det er en voldsom reaktion, og der er grund til at appellere til, at konflikten ikke optrappes unødigt. Men forløbet er ikke overraskende i betragtning af de stormagtsambitioner, som vi har set Rusland optræde med de seneste år,« siger Nick Hækkerup, som dog afviser at skærpe sanktionerne:
»Det hér handler om relationen mellem USA og Rusland i forbindelse med det afviklede præsidentvalg. Og det skal vi sådan set ikke blande os i.«