EU-systemet er nu på vej med sit bud på det regelsæt, der skal ruste Unionens knap 9.000 banker til fremtidige finanskriser - og i værste fald kan det tvinge de danske banker til et storudsalg af danske realkreditobligationer i en situation, hvor der ikke er nogen oplagte købere til obligationer for mange hundrede milliarder kroner.

Det kan samtidig få konsekvenser for de danske boligejere, fordi det alt andet lige vil føre til dyrere lån, hvis bankerne som storaftagere af realkreditobligationer ikke længere kan deltage i samme omfang som hidtil.

Den danske bank- og realkreditsektor har endda kraftigt forøget sin ejerandel af obligationerne de seneste år. Således ejer sektoren selv knap halvdelen af alle realkreditobligationer - både lange og korte - mens pensions- og forsikringsselskaberne i dag blot ejer ca. 20 pct. mod tidligere omkring en tredjedel ifølge en opgørelse, som Sydbank har lavet for Business.

Usikkerheden om det danske realkreditsystem skyldes, at Basel-komiteen har lavet et udkast til et verdensomspændende regelsæt for banker, Basel 3, der ikke vurderer danske realkreditobligationer som sikre nok papirer til at tælle fuldt med i det likviditetsberedskab, som bankerne over de næste år skal opbygge som polstring til en fremtidig finanskrise. Og da danske banker i meget stort omfang sætter overskydende likviditet i netop realkreditobligationer, vil konsekvenserne af de regler været meget voldsomme.

EU skal nu udmønte Basel-reglerne i et europæisk direktiv, kaldet CRD 4, og her er det helt store spørgsmål derfor, hvilke regler de danske realkreditobligationer bliver underlagt.

Danmarks allierede

Denne trussel mod den danske model for boligfinansiering er naturligvis ikke gået ubemærket hen, og allerede i december sidste år stod det klart, at de danske banker ligger langt under EU-gennemsnittet i forhold til at opfylde kravene, hvis Basels 3s principper bliver gældende. Derfor har danske politikere og markedets aktører også i mere end et år arbejdet stenhårdt for at påvirke EU og især kommissæren for det indre marked, Michel Barnier.

Danmark har i denne kamp allieret sig med bl.a. Tyskland, Frankrig og Østrig, der af forskellige grunde også har interesse i en opblødning af kravene til de aktiver, der kan tælle med i likviditetsberedskabet. Indtil videre har politikere og finanssektoren ladet sig berolige af udmeldinger fra Barnier, hvor han erkender, at Danmark vil have et stort problem, som der skal findes en løsning på, og samtidig er processen sådan, at CRD 4 også skal igennem både Ministerrådet og EU-Parlamentet, hvorfor der er muligheder for opblødning i den politiske proces.

»Forventningen i de danske banker er helt klart, at der vil blive fundet en løsning på den udfordring, der ligger i, at danske realkreditobligationer som udgangspunkt ikke bliver vurderet som level 1-aktiver. Det er ikke usædvanligt selv for store danske banker at have op mod 90 pct. af likviditeten placeret i realkreditobligationer, så det vil give store problemer for realkreditinstitutterne, hvis ikke EU-direktivet bløder Basel 3 op på det område,« siger Jakob Brink, aktieanalytiker i Handelsbanken.

Bytteordning

Bankernes beholdninger af realkreditobligationer kan dog også blive påvirket af andre regler i kapitalkravsdirektivet.

For det første tæller egne værdipapirer ikke med i likviditetskravene, så f.eks. Danske Bank, der i dag har obligationer fra koncernens Realkredit Danmark, skal lave en bytteordning med f.eks. Nykredit for at komme uden om reglen - hvilket i sig selv vil give Danske Bank en ny modpartsrisiko. Og på dette område er der ingen tegn på opblødning fra EUs side.

Det andet forhold, som også ser ud til at bestå, kommer af nye regler for stabil finansiering, hvor obligationer med en løbetid på mindre end et år ikke vil tælle med. Det vil direkte ramme de korte obligationer bag rentetilpasninslån, som i dag hovedsageligt er ejet af netop danske banker.

Selv om katastrofescenariet med uændrede Basel 3-regler undgås, er der altså stadig flere muligheder for endda meget store påvirkninger af den danske realkreditsektor alt afhængigt af, hvordan de præcise regler ender med at se ud.

Dertil kommer, at den efterfølgende politiske proces ikke nødvendigvis kommer til at gå glat set med danske øjne, for andre lande som f.eks. Storbritannien har direkte interesse i, at EU-reglerne bliver præcis lige så hårde, som Basel-komiteen har lagt op til.