Hvordan danner man en tænketank? Bernt Johan Collet, tidl. konservativ forsvarsminister hos Schlüter, kan opskriften - fortalt dagen før han i fuld vigør passerer de 70:

»Vi var en blandet forsamling af tidligere politikere, mediefolk, erhvervsledere, kunstnere og andre, der mødtes på Christiansborg med én fælles interesse: Vi syntes ikke, VK-regeringen var særligt borgerligt-liberal, så dét ville vi gøre noget ved.«

Analysen blev til den borgerligt-liberale tænketank CEPOS (Center for Politiske Studier) stiftet 2004 og sat i gang året efter, da Collet som formand og drivende kraft kunne præsentere 15 millioner kr. samlet ind til de første tre års drift. Og dermed som udenlandske forbilleder være totalt uafhængig af partier og organisationer.

Af samme årsag sagde Collet farvel til sit medlemskab hos de Konservative.

I centret på Landgreven arbejder i dag 11 faste på fuld tid og 16 studerende, der, siger Collet, alle brænder for sagen og til gavn for samfundsdebatten spyr analyser og undersøgelser ud. Helst i så komprimeret form, at travle politikere kan nå at læse dem i pauser og under transport.

En enkelt gang er CEPOS løbet ind i kritik, men hele projektet har »skabt lærkesang i mit bryst«, som han siger.

På Gøngehøvdingens gods

Collets første store projekt begyndte en dag i 1967, da der skulle være dansk-svensk studentersamkvem i Lund. 50 unge fra København stod i den ene ende af lokalet, 50 unge fra Lund i den anden - og skottede forbeholdent til hinanden.

Dog - to kiggede hinanden ud. Stud.merc., premierløjtnant og godsejer Bernt Collet fandt sammen med den fire år yngre psykologistuderende Catharina Löwegren. De blev gift året efter. Hun med fransk blod i årerne, han med norske og engelske gener - og internationaliserede sig yderligere i USA, hvor han i tre år arbejdede i General Mills, og hun som erhvervspsykolog.

Så var det hjem til Lundbygaard og et virksomt liv for to - der blev til tre børn - på Gøngehøvdingen Svend Povlsens gamle gods, som Collet er ejer af i 7. generation.

Det koster kassen at vedligeholde det ottekantede bygningskompleks fra 1700-tallet, men det har Collet også en opskrift på at klare: Juletræsproduktion i stor skala, simpelthen Europas største med systematiseret dyrkning. Træerne plantes med GPS-styrede maskiner og eksporteres stueklare til hele Europa. I øjeblikket til priser, der vil noget.

Samlivet på Lundbygaard er præget af fruens franske aner: Der er altid tre retter til middag. Det nød prins Joachim også godt af, da han spiste med ved køkkenbordet under et ophold i lære som praktisk landmand. I dag dyrker Joachim også juletræer og er dermed kollega/konkurrent til sin gamle husbond, griner Collet.

Bernt Collet bærer titlerne hofjægermester og kammerherre, der til tider har betydet tjeneste ved hoffet. Men det influerer ikke på fødselsdagen, som Collet holder privat sammen med en datter og svigersøn i København. Og det bliver ikke med fransk menu, men italiensk. For børnene vil have spaghetti!