Jeg skal beklage. Det var en fejl. Det er beklageligt.
Undskyldningerne står i kø i striben af sager, hvor borgere har fået helt eller delvist medhold i en klage over Skats pantefogeder.
Berlingske har fået aktindsigt i klagesager siden 2014. I størstedelen af sagerne er der ifølge Skats inddrivelsesdirektør, der besvarer klagerne, ikke noget at komme efter for borgeren, viser en gennemgang af sagerne.
Men i et mindretal af sagerne får borgeren helt eller delvist medhold.
»Reelt er der tale om brud på det regelsæt, som Skat skal forvalte,« siger skatteadvokat Lisbeth Pedersen, der har set resuméer af klagerne. Hun genkender billedet af de mange fejl:
»Tonen er ofte skarp og mange føler sig meget dårligt behandlet under en udlægsforretning, hvilket ikke medfører, at borgerne har tillid til Skat.«
Berlingske kunne forleden fortælle, at Skats interne kontroller af pantefogedernes arbejde viser, at der er fejl i hver femte sag, hvor en pantefoged foretager udlæg i en skyldners værdier for at dække gælden til det offentlige. Fejlene spænder bredt - hvilket også afspejles i klagerne til Skat.
I én sag glemmer pantefogeden at aflyse de udlæg, der er foretaget i skyldnerens hus, så borgeren ikke kan få omlagt sine lån. I en anden sag udleverer pantefogeden fortrolige oplysninger om borgeren til borgerens bank.
Underdirektør i Skat Jørgen Rasmussen kan ikke kommentere enkeltsager, men siger i en mail:
»Vi har fokus på at behandle borgerne respektfuldt og selvfølgelig også inddrive gæld på et lovligt grundlag – det skal der ikke være tvivl om. Har det ikke været tilfældet i alle sager, er det naturligvis noget, jeg skal beklage.«
Han peger på, at antallet af fejl skal ses i lyset af det store antal udlægsforretninger og lønindeholdelser. I 2014 foretog Skat f.eks. 35.000 udlægsforretninger.
Vi har herunder samlet en række af sagerne, hvor borgerne har fået helt eller delvist medhold i, at der er sket fejl.
Snuppede lønnen ved en fejl
I januar 2013 varsler Skat over for en borger, at Skat vil inddrive borgerens gæld til det offentlige ved såkaldt lønindeholdelse, hvor en bid af lønnen tilbageholdes hver måned. Borgeren kontakter pantefogeden, og de aftaler, at gælden i stedet skal inddrives ved en simpel betalingsordning. Alligevel beslutter Skat ved en fejl at igangsætte ikke bare én, men to forskellige lønindeholdelser over de følgende måneder. »Du reagerede ikke på denne fejl fra vores side, og derfor er lønindeholdelsen fortsat uændret siden,« skriver Skats inddrivelsesdirektør efterfølgende som svar på klagen. Han medgiver, at der er »enkelte forhold, som vi ikke har behandlet korrekt«, og fortsætter: »Det er beklageligt, at vi ikke håndterede den telefoniske aftale om en betalingsordning korrekt«. »Overordnet set er inddrivelsen sket efter gældende regler«, fastslår han dog.
Skat fik ikke fjernet udlæg
I foråret 2014 får en borger besøg af pantefogeden, der tager udlæg i vedkommende bil og hus for en skatte- og momsgæld. I løbet af få dage betaler borgeren de skyldige beløb, og pantefogeden lover at slette de tinglyste udlæg med det samme. Det sker imidlertid ikke. Da borgeren senere ønsker at omlægge sit realkreditlån, afviser banken med den begrundelse, at der fortsat er store, tinglyste udlæg i ejendommen. Først i september 2015 aflyser Skat udlæggene. Direktøren for Skats inddrivelse kalder det efterfølgende »beklageligt«, at udlæggene ikke er fjernet tidligere. Borgeren kræver efterfølgende erstatning af Skat, fremgår det af klagesagen. Udfaldet af dette krav fremgår ikke af klagesagen.
Gav følsomme oplysninger til banken
En borger opdager ved et tilfælde, at Skats pantefoged i forbindelse med en udlægsforretning har videregivet fortrolige oplysninger om borgerens skattegæld til medarbejdere i borgerens bank. »Dette har jeg ikke givet accept til. Jeg er som borger beskyttet af persondataloven,« skriver borgeren i sin klage. Skats inddrivelsesdirektør beklager: »Den pågældende medarbejder har erkendt og beklaget, at det var en klar fejl«. Pantefogeden havde åbenbart glemt at medbringe dokumentation for, at Skat havde taget udlæg i borgerens indestående i banken for at dække gælden. I stedet gav pantefogeden bankens ansatte en kopi af hele borgerens fogedbog, hvor borgerens samlede gæld fremgik. Skats direktør skriver, at han efterfølgende har indskærpet, at fogederne »skal være særligt opmærksomme på deres tavshedspligt«.
Kunne ikke få afdragsordning
I august 2014 bliver en borger med gæld til det offentlige indkaldt til en udlægsforretning hos pantefogeden. »Det undrer jeg mig meget over, da jeg i 2013 henvendte mig tre gange til Skats inddrivelsescenter og bad om en afdragsordning«, skriver borgeren efterfølgende i sin klage til Skats inddrivelsesdirektør. Borgeren fortæller, hvordan vedkommende flere gange har fået afslag på en afdragsordning af Skats medarbejder med begrundelsen, at »Skats it-system ikke virkede endnu«, står der i klagen. Skats inddrivelsesdirektør medgiver, »at der har været tale om et uhensigtsmæssigt sagsforløb«. »Jeg skal beklage, at du af tekniske årsager ikke er blevet tilbudt en afdragsordning, som du ellers, ved dine henvendelser, flere gange er blevet lovet«. Direktøren fastholder dog gældens størrelse samt gebyrer og renter, da borgeren bare kunne have indbetalt afdragene direkte til Skat på en girokonto. »Det er altid er borgerens ansvar at få betalt de restskatter, der bliver pålignet,« skriver direktøren.
Sendte varsel til forkert adresse
I sommeren 2014 får en borger får til sin store overraskelse pludselig besøg af en pantefoged i sit sommerhus. Fogeden er ankommet for at tage udlæg for en gammel skattegæld, men borgeren havde intet varsel fået. Det viser sig, at Skat har sendt den såkaldte tilsigelse til en mere end ti år gammel adresse. Til stor undren for borgeren, idet Skat »har været bekendt med min adresse« og endda jævnligt har sendt breve til vedkommende nye adresse. Skats inddrivelsesdirektør »må medgive. at det var en fejl, at vi sendte tilsigelsen til den gamle adresse,« men fastholder ellers gælden.
Gælden angivet forkert
En borger modtager i foråret 2014 en tilsigelse til en udlægsforretning. På tilsigelsen er hans gæld imidlertid opgjort med to forskellige beløb, fordi Skats system af uvisse grunde fejlagtigt har medtaget et forældet krav i den ene opgørelse. Desuden optræder en stribe p-afgifter på gældsoversigten, men det fremgår ikke, hvilken periode, de stammer fra, hvilket Skats inddrivelsesdirektør i den efterfølgende klagesag »skal beklage«. Dagen efter modtager borgeren imidlertid endnu en tilsigelse fra Skat, hvor gælden denne gang er angivet med et helt tredje beløb. Dette er også sket ved »en fejl«, medgiver Skats inddrivelsesdirektør, og forsikrer, at tilsigelsen efterfølgende er annulleret i systemet. Han tilføjer, at »det har desværre ikke været muligt at rekonstruere skrivelsen, hvorfor jeg ikke kan give dig en forklaring på differencen«. »Jeg beklager hvis modtagelsen har givet anledning til usikkerhed«, skriver direktøren, der dog fastholder gælden.
Forsøgte at inddrive gæld med henstand
I efteråret 2014 bliver en borger indkaldt til en udlægsforretning hos Skat. Borgeren og dennes advokat klager straks over indkaldelsen, da det beløb, pantefogeden forsøger at inddrive, drejer sig om beløb, der er bevilget såkaldt ligningsmæssig henstand for. Henstand gives bl.a. i sager, der verserer i klagesystemet - eksempelvis Landsskatteretten - og betyder, at gælden ikke må inddrives, før sagen er afgjort. Skats inddrivelsesdirektør svarer senere, at momsen, som borgeren har fået henstand med, »ved en fejl« blev oversendt til inddrivelsesafdelingen, hvorved Skat altså alligevel forsøgte at inddrive beløbet. »Jeg beklager, at dette er sket«, skriver direktøren, der understreger, at sagen siden er trukket tilbage, og at de renter, der automatisk er løbet på, er blevet slettet.
Skat kom under tidspres
I marts og april 2013 retter en borger henvendelse til Skat med en række spørgsmål til vedkommendes gæld til det offentlige. Først 15. november kommer der svar. Kun tre dage senere bliver borgeren indkaldt til en udlægsforretning, hvor pantefogeden vil tage udlæg i borgerens værdier for at dække gælden. Borgeren klager blandt andet over de manglende svar og det korte varsel. Skats inddrivelsesdirektør erkender efterfølgende, at sagen er »meget uheldig« for Skat. »Vi var imidlertid kommet under tidspres«, skriver direktøren, fordi borgerens gæld var ved at forælde og derved gå tabt for statskassen. Derfor havde pantefogeden travlt med at få gennemført udlægsforretningen. Sagen ender med, at Skat aldrig får inddrevet beløbet: Gælden forældes nemlig, fordi borgeren aldrig møder op til udlægsforretningen - og Skat når »ved en fejl« ikke at sende en såkaldt gældserkendelse til borgeren. Beløbet går dermed tabt for statskassen.