Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo er det mest berømte eksempel på en singlefar, der har fået børn med en surrogatmor, men danske mænd vil også.
Det er nemlig ikke kun singlekvinder, der søger hjælp til at blive forældre. Fertilitetsklinikken Stork har siden årsskiftet fået henvendelser fra fem forskellige mænd, der ønsker at blive fædre, og blandt dem er der også mænd, der ikke er i et fast forhold.
»Det er kan skyldes, at man generelt i Danmark taler mere åbent om fertilitetsbehandlinger til singler. Flere kvinder og mænd vælger at leve som singler, og blandt dem er der selvfølgelig også mænd, der gerne vil være forældre,« siger læge Katrine Haahr fra Stork Klinikken til Berlingske.
Hovedparten af de mænd, der har henvendt sig, er homoseksuelle, men der har også været heteroseksuelle mænd, der ikke har kunnet finde en kvinde at få børn med.
Mange homoseksuelle par søger at adoptere eller danne såkaldte venskabsfamilier, hvor manden og kvinden deler forældreskab til et barn, men uden at bo sammen eller danne par. Endelig undersøger mænd mulighederne for at få barn ved hjælp af en surrogatmor (“rugemor”), hvilket det ikke i dag er lovligt at lave aftaler om i Danmark.
Mikkel Raahede, der er formand for foreningen Dare Denmark, der arbejder for fuld ligestilling for alle danske familiekonstellationer, fortæller, at han har kendskab til to tilfælde af singlemænd, der blev fædre, samt kender to andre singlemænd, der i øjeblikket er færd med at forberede et faderskab.
»Det er stadig stærkt tabuiseret, at mænd ønsker at blive singlefædre. Mange har svært ved at tale om det, da deres omgangskreds ikke forstår, at det også er en sorg at opleve barnløshed for singlemænd. Man tror ikke, at mænd kan have redebyggerinstinkt, for en mand får jo ‘normalt’ bare de børn, som deres kone føder,« siger Mikkel Raahede, der selv har tre børn sammen med sin partner, tre piger, som de har fået ved hjælp af en amerikansk surrogatmor.
Han oplever også, at ønsket om at blive singleforælder er et større tabu for heteroseksuelle end for homoseksuelle, da omverdenen har en tilbøjelighed til at sige til heteroseksuelle singler, der ønsker børn: »Vent nu bare, til du møder den rigtige kvinde at få børn med.«
Antallet af singleforældre er generelt stigende, og i 2016 blev en femtedel af alle børnefamilier eneforsørget. Hovedparten af singleforælder-familier skyldes skilsmisser, men det bliver stadig mere hyppigt, at kvinder bliver fertilitetsbehandlet og gravide, uden at de har en fast partner. I den henseende bliver single-mænd diskrimineret af det offentlige, mener Mikkel Raahede.
»Når staten har besluttet, at barnløshed er et forhold, som den vil være med til at afhjælpe, så skal staten heller ikke skelne mellem, hvem der må, og hvem der ikke må blive forældre,« siger Mikkel Raahede.
Nogle singlemænd, der ønsker sig et barn, bliver det ved hjælp af en surrogatmor i udlandet, hvilket i dag principielt er i strid med dansk lov. En mand må gerne, i udlandet, indgå en aftale med en kvinde, om at hun skal »bære« hans barn, men efter de nuværende regler må han ikke have opnået kontakt med hende fra Danmark, ligesom der heller ikke må forekomme betaling for graviditeten.
»Det ideelle vil være, hvis en surrogatmor kan blive screenet fysisk og mentalt, og at man sikrer sig, at hun har ordnede økonomiske forhold, så at man undgår et element af økonomisk tvang,« siger Mikkel Raahede.
Andre mænd bliver fædre ved at blive part i en venskabsfamilie, hvor manden eksempelvis aftaler et forældreskab med sammen med et lesbisk par. Ifølge Mikkel Raahede er de mænd meget dårligt stillet i juridisk henseende, hvis mødrene skulle fortryde deres aftale.
»Man ser jo, at kvinder ikke nødvendigvis tænker og føler på samme måde efter en fødsel, som de gjorde under graviditeten. Da kommer nogle mænd i klemme, så de ikke kan få adgang til at være sammen med deres eget barn,« siger Mikkel Raahede.
Liberal Alliances sundhedsordfører May-Britt Buch-Kattrup har tidligere plæderet for, at man fik lovliggjort surrogatmødre i Danmark.
»Liberal Alliance ser gerne, at vi får nogle forhold for danske borgere, så de kan få en rugemor i Danmark, i stedet for at de skal rejse til USA eller andre lande for at få deres ønskebarn,« sagde May-Britt Buch-Kattrup sidste år til dr.dk.
En lovliggørelse ville kunne føre til, at singlemænd og -kvinder ville kunne blive forældre under mere betryggende forhold, blandt andet såfremt man indførte obligatorisk sundhedstjek af kvinderne før graviditeten.
»Jeg synes, at vi skal gøre os mere umage for de der ønsker et barn i Danmark. Og lige nu halter mændene efter kvinderne i juridisk henseende,« siger Mikkel Raahede..