En tredjedel af de 15.000 stillinger forventes at blive skåret i hjemlandet Tyskland. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Koncernen, der opererer i 190 lande, sigter mod mange frivillige fratrædelser samt at omplacere nogle af de i alt 370.000 ansatte på verdensplan.
»De igangværende og planlagte justeringer af arbejdsstyrken i forbindelse med Siemens 2014 drejer sig om 15.000 stillinger på verdensplan, hvoraf cirka 5.000 er i Tyskland,« oplyser det München-baserede selskab i en erklæring ifølge AFP.
Planen har til formål at spare mere end seks milliarder euro.
Siemens beskæftiger omkring 4.500 medarbejdere i Danmark.