Det er faktisk utroligt så meget, John McEnroe og Mozart har til fælles, mener den amerikanske skuespiller Shia LaBeouf og remser op:

»Mozart døde som 35-årig, McEnroe stoppede som singlespiller som 35-årig, McEnroe har fået fem børn lige som Mozart. Begge blev født i Tyskland, havde to brødre og voksede op med en stærk fader og i deres egen boble, begge blev meget berømte meget tidligt og havde social angst. Hvis du ser »Amadeus« (Oscarvindende film af Milos Forman), slår det én. Der er meget McEnroe i Amadeus,« siger Shia LaBeouf.