Servitricen bringer os to glas svingende fulde af cream sherry on the rocks med en appelsintrekant i hver. 

Læs også: Bristol er med på beat’et

Så sætter hun lighteren til en endeskive appelsin, som hun presser juicen ud af, så flammerne står op, og da de dør hen, kører hun den brændte skive med de frigjorte citrusolier rundt på glassets kant og derefter ned i glasset. Cheers. Så er der Harvey’s Bristol Cream på den hippe måde.

Vi er i kældrene i et af Bristols ældste huse – sjovt nok på Denmark Street – som siden 1796 har været rammen om import og eksport af sherry. Havnebyen i det sydvestlige England har siden middelalderen været knudepunkt for handel med det øvrige Europa og de oversøiske kontinenter, og en stor del var handel med madvarer og nydelsesmidler, blandt andet tobak, og i særdeleshed vine fra Spanien og Portugal.

I 1860erne fandt købmanden John Harvey II på at lave sin egen blanding af de vine og sherryer, han handlede med, som han kaldte Harvey’s Bristol Cream. Den siden så verdensberømte sherry består af oloroso, fino og amontillado sødet med vin af Pedro Ximenez-druen, og briterne elsker den tykke, ravgyldne drink med de godt 14 pct. alkohol og bruger den  til deres traditionelle jule-skål. 

Helt op til 1960erne fortsatte firmaet med at købe vin i andalusiske Jerez de la Frontera og sejle den til Bristol for at lagre den på fade, men siden har de investeret i vinmarker i området for at sikre sig, at de har deres egen høst at tage af. 

Harvey’s Bristol Cream bleve senere blevet solgt til amerikanske Beam Inc. (kendt for blandt andre bourbonen  Jim Beam, red.) , men navnet lever videre i den engelske by. 

Og ejerne af Harvey’s Cellars har sat sig for at vise både bysbørn og alle andre, at dels kan sherry drikkes hele året, og dels kan det smage hipt.

De gamle vinkældre i John Harveys handelshus var i flere end 20 år – frem til 2002, hvor den lukkede – en eksklusiv  restaurant med Michelin-stjerne. Nu er stedet genopstået som trendy sherrybar og tapas-restaurant med museum om vinfirmaets fortid samt galleri med skiftende udstillinger af fremtidens kunstnere. 

En af de permanente installationer er den blå glasvæg bestående af tomme blå glasflasker, der er et venligt nik til Bristols historie som vigtig glaspuster-by men også til den blå jubilæumsflaske, som Harveys Bristol Cream siden 200-året i 1996 har solgt deres sherry i.

Tapas og sherry skulle være den mest oplagte kombination, men er man ikke vant til den spanske hedvin til sin mad, serverer de også almindelige vine. Det vil imidlertid være en skam ikke at prøve, for tapas-menuen er sammensat, så den passer til de forskellige sherry-typer – ikke omvendt.

Vi lader servictricen bestemme og får både den tørre fino, fremstillet af palomino-druen, og den halvtørre amontillado, til de tre tapas, som er det almindelige at indtage. 

Menukortet er ikke stort, men til gengæld er hver af retterne utroligt friske og delikate: dybstegte småfisk med aïoli, saftige kongerejer i hvidløg, miniburgere med chorizo, spydstegt mørt lamme- og oksekød, sortfodsskinke med kapers og tykke, fede oliven…og vi må indrømme, at den tørre sherry-smag passer godt til.

Der er selvfølgelige creme catalan på menuen blandt desserterne, men vi beslutter os for at teste nyskabelsen, som kælderbaren håber vil få flere til at drikke sherry, nemlig deres cocktails. Vi får ovenikøbet lov til at tage opskriften med hjem. 

Læs også: Guide: Londons bedste pubber