SF vil fastholde og endda udvide de studerendes ret til at læse videre på en kandidatuddannelse efter endt bachelor.
Siden et kvalitetsudvalg, der blev nedsat af regeringen og har forhenværende SFI-direktør Jørgen Søndergaard i spidsen, fremlagde en række anbefalinger til fremtidens videregående uddannelser, har debatten floreret om uddannelsernes fremtid.
Det såkaldte retskrav, der garanterer, at de studerende kan fortsætte på den kandidatuddannelse, der ligger i forlængelse af deres bachelorstudie, har været oppe at vende, og kvalitetsudvalget anbefaler, at det bliver sløjfet.
Allerede på dagen, hvor udvalget fremlagde anbefalingerne, stod de Danske Studerendes Fællesråd klar med bannere for at demonstrere mod en afskaffelse af retskravet. Og nu tager SF altså de studerendes parti i sagen.
»Jeg har forståelse for, at kvalitetsudvalget anbefaler, at man skal kunne gå ud på arbejdsmarkedet efter bacheloren. Men det skal være muligt at komme tilbage og læse en kandidat, hvis man har været ude i et eller to år. Derfor foreslår vi, at man måske udvider det til fem år,« siger SFs ordfører for videregående uddannelse, Annette Vilhelmsen.
Hun understreger, at bachelorarbejdsmarkedet i første omgang skal modnes, så virksomhederne er klar til at tage imod bachelorer.
»Måske vil man få nogle studerende tilbage, som har en vis praktisk erfaring, og som måske er mere motiverede,« siger Annette Vilhelmsen.
Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten bakker op om forslaget og ønsker ligeledes retskravet bevaret. Jens Henrik Thulesen Dahl, der er Dansk Folkepartis ordfører for videregående uddannelse, synes ikke, det giver mening at afskaffe kravet, så længe der ikke er et bachelorarbejdsmarked. Enhedslisten har længe ønsket en forlængelse af retskravet.
»Det er en dejlig udmelding fra SF. Det ville være skønt, hvis regeringen ville komme med den samme klare udmelding. I Enhedslisten mener vi også, at man skal bevare retskravet. Det er helt logisk, at man fortsat skal have mulighed for at vende tilbage til en kandidat, hvis man af den ene eller den anden årsag tager en pause efter bacheloren. En bacheloruddannelse er jo en halv uddannelse,« siger Rosa Lund, der er Enhedslistens ordfører for videregående uddannelse.
De to regeringspartier, Socialdemokraterne og de Radikale, ønsker dog ikke at tage endeligt stilling, før de ved mere om, hvordan de ønsker fremtidens uddannelsessystem.
»Vi er først lige gået i gang med at tage diskussionen. Jeg synes, at det er lidt tidligt at binde sig op på noget. Der er nogle klare ulemper ved at afskaffe retskravet, men på den anden side skal det hænge sammen med strukturdiskussionen, som vi først er gået i gang med nu. Vi skal have samlet alle parterne på området,« siger Jeppe Bruus, der Socialdemokraternes ordfører for videregående uddannelse.
Hverken Venstre eller Liberal Alliance bifalder SFs forslag. Liberal Alliance ønsker retskravet helt afskaffet, og Venstre hælder på nuværende tidspunkt til samme side.
»Det vil give de studerende en større bevidsthed om, at det er nødvendigt at stræbe på grunduddannelsen, hvis man fremover ikke automatisk bliver optaget på en kandidat,« mener ordfører for videregående uddannelser Esben Lunde Larsen (V).
På Københavns Universitet ønsker prorektor Lykke Friis ligesom SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti at udvide retskravet, så det er muligt for studerende at vende tilbage til kandidatuddannelsen, selv om de har færdiggjort bachelorstudierne et par år tidligere. Men hun ser det ikke som en modsætning til kvalitetsudvalgets udspil:
»Frem for at afskaffe retskravet og dermed kaste de studerende ud uden sikkerhedsnet er vores forslag, at man udvider retskravet, så man undgår en blindgyde. Kvalitetsudvalget vil gerne have større interaktion mellem universiteter og erhvervslivet. Ved at udvide retskravet kan man lave en model, hvor de studerende har mulighed for at afprøve arbejdsmarkedet og vende tilbage til kandidatstudierne efterfølgende. Eventuelt på deltid,« siger Lykke Friis.