Paris
Rock en Seine: Et tegn på, at det er sensommer, er det årligt tilbagevendende Festival Rock en Seine, hvor over 100.000 rockglade deltagere samles om de fire scener i Parc de St-Cloud lidt vest for byen. Alle former for rock-musik er repræsenteret på festivalen: Lige fra pop-rock, new-wave og britpop til metal og punk.
Hvornår: 28.-30. august
Info: rockenseine.com
Oslo
Skihop-zipline: Det rejser sig højt over den norske hovedstad – skihop-anlægget på Holmekollen, hvor frygtløse skihoppere suser ned ad afsætsrampen for derefter at flyve gennem luften. Men også ikke-skihoppere kan opleve suset. Uden for skihop-sæsonen er her nemlig en zip-line-bane, hvor man svæver 361 meter ned ad bakken, »hopper« og lander 107 højdemeter nede. Kollensvevet hedder aktiviteten, hvor en tur koster 590 norske kroner.
Hvornår: Åbent indtil 31. august derefter hver weekend indtil 1. november
Info: kollensvevet.no
London
Notting Hill Carnival: Det er Europas største gadefest, når det årlige karneval indtager bydelen. Lørdag aften er der Panorama, en gratis udendørskoncert i Emslie Horniman Pleasance Park med blandt andet steel-band-konkurrence. Søndag er familiedag med parade i gaderne samt workshops og konkurrencer i parken, mens mandag er den store paradedag med det store optog med karnevalsflåder, orkestre, dansere og tusindvis at tilskuere.
Hvornår: 29.-31. august
Info: thenottinghillcarnival.com
Amsterdam
Sail Amsterdam: Hvert femte år er den store sejlskibsregatta en af de store begivenheder i byen. Store, gamle sejlskibe fylder sammen med et mylder af mindre både op i IJ-søen ved byen, inden skibene lægger til kaj nær byens centrum, hvor der er planlagt alskens fest, farver og fyrværkeri.
Hvornår: 19.-21. august
Info: sail.nl
Malmøfestivalen: Siden 1985 har der været sensommerfestival med et bredt program med dans i gaden, musik og kultur – hvor alt er gratis. Og så er der også masser mad, som afspejler byens og festivalens interkulturelle baggrund.
Malmø
Malmøfestivalen: Siden 1985 har der været sensommerfestival med et bredt program med dans i gaden, musik og kultur – hvor alt er gratis. Og så er der også masser mad, som afspejler byens og festivalens interkulturelle baggrund
Hvornår: 14.-21. august
Info: malmofestivalen.se