Alle danskere er inviteret med til jobfest, men det er dem over 50, der foreløbig er de største vindere. Grete Buhl er en af dem. Hun fik sidste år i november job som kommunikationschef hos AI Arkitekter & Ingeniører. Hun søgte selv jobbet og blev udvalgt blandt 100 ansøgere.
Hun er dermed et tydeligt tegn på, at seniorerne er blevet populære på det danske arbejdsmarked. Nye tal fra Dansk Industri, DI, viser, at 78 pct. af fremgangen i beskæftigelsen i de sidste fire år kan tilskrives personer over 50 år.
Del:
