Qiyi Lee er 19 år og kommer fra en forstad i det sydlige Kina. Han er taget alene til Beijing for at undersøge mulighederne for at komme på udveksling i New York og sidder nu på en Starbucks-café i Beijings centrum. Han smiler genert, og når han ser sit snit til det, tager han selfies på sin mobiltelefon med et filter, der får ham til at ligne en tegneseriekat.

Men bag den ubekymrede drengecharme, lige her på hans håndled under hættetrøjens ærmer, gemmer der sig en anden sandhed. Arrene er mange og tydelige, og de er ikke gamle.