I 2007 blev Lizette Risgaard spurgt af det hun selv kalder ”en hyggelig udgave« af Harald Børsting, om hun ville være næstformand i LO. Han havde brug for en kvinde på posten for stemmernes skyld. Ifølge Risgaard havde han dog, da det kom til dagligdagen, slet ikke brug for hendes hjælp. Det lykkedes hende alligevel at bide sig fast i organisationen, og hun blev valgt til formand i 2015 med en overlegen valgsejr på 312 stemmer ud af 400. Også selv om Harald Børsting og hans tro mandlige væbnere ikke gjorde livet let for næstformanden for at sige det mildt. ”Hjerter dame” begynder den dag, Lizette Risgaard vandt formandsvalget som den første kvinde nogensinde, hvilket Harald Børsting konstaterer med pokermine, hvorefter han går ned ad scenen og hen et sted i nærheden af elefanternes kirkegård.
Fra dette øjeblik følger de to instruktører Louise Detlefsen og Mette Ann-Schepelern efter Lizette Risgaard for at lave et portræt med undertitlen ”For første gang i historien valgte de en kvinde”.Dokumentarfilmen er mildt interessant, men desværre forbliver filmmagerne for det meste i det spor, hovedpersonen skærer på sin vej gennem landskabet. Først midt i filmen får Risgaard lov til at fortælle en lille smule om tiden med Børsting. Der gås ikke for alvor til stålet fra spørgernes side. ”Jeg bruger mit liv på det her”, siger Lizette Risgaard. Men hvilken pris har det haft? Og hvordan var det at blive ignoreret af sin formand? Et svar om at man bare må lære magtspillet er for tyndt. I det hele taget byder filmen på et alt for ydmygt kig ind bag facaderne og stiller for få spørgsmål om magtens pris.