Sejrssikker Wiliam Demant-chef
Niels Jacobsen, topchef hos William Demant, mener der er solide tegn på, at hans virksomhed vinder budkrig mod rivalen GN Store Nord. Men handlen ikke endelig lukket, understreger han.
Niels Jacobsen, topchef hos William Demant, mener der er solide tegn på, at hans virksomhed vinder budkrig mod rivalen GN Store Nord. Men handlen ikke endelig lukket, understreger han.
William Demant regner fortsat med, at Otix-købet falder ud til selskabets fordel og ikke til GN Store Nords.
Det siger koncernchef i WDH Niels Jacobsen til RB-Børsen. Selvom de to bydere - GN og WDH - har budt det samme i dollar, så tror Niels Jacobsen mest på sit eget bud.
"Jeg kan i hvert fald konstatere, at det er vores bud, Otix har anmeldt til SEC (det amerikanske finanstilsyn)" siger Niels Jacobsen.
Derfor kan han indtil videre ikke se andet end, at WDH tilbuddet bliver godkendt.
"Men intet er slut, før det er slut," konstaterer han dog.
Først skal SEC godkende processen og så skal Otix godkende. Det venter Niels Jacobsen - som meddelt, da selskabet første gang bød på Otix - kan ske i midten eller slutningen af november.
William Demant løftede sent onsdag sit bud på den amerikanske høreapparatvirksomhed til 58 mio. dollar eller 312 mio. kr. Dermed matchede WDH buddet fra konkurrenten GN Store Nord, der også byder 58 mio. dollar. William Demant afleverede midt i september et bud på 50 mio. dollar på Otix, men GN Store Nord kom med et modbud på 58 mio. dollar.
"Vi mener fortsat at vores bud på Otix, uden at jeg kan være mere detaljeret, er bedre på de forhold, der ikke kun omhandler prisen. Så det er vores vurdering af WDH's bud ikke matcher vores," sagde IR-chef i GN Store Nord Mikkel Danvold onsdag til RB-Børsen.
Han regner med, at Otix-aktionærerne vil finde GN-buddet mere attraktivt, selvom prisen nu matches af William Demant. For begge selskabers vedkommende handler det potentielle opkøb primært om at styrke tilstedeværelsen i USA.
(RB-Børsen)