Se unikke optagelser fra gruen i Syrien
En fransk fotojournalist har lavet et skræmmende indslag fra oprørsbyen Homs i Syrien.
En fransk fotojournalist har lavet et skræmmende indslag fra oprørsbyen Homs i Syrien.
Mens bombardementerne i den syriske by Homs fortsætter, har Channel 4 News netop bragt et længere indslag, der med al tydelighed fremstiller den gru og vanvid, som præger oprørsbyen.
At det er farligt at rapportere - og forsøge at rapportere - fra Homs blev tragisk bekræftet forleden med drabene på den prisvindende Times-journalist Marie Colvin og den franske fotograf Remi Ochlik. Også borgerjournalisten Rami al-Sayed, som har leveret mere end 800 YouTube-videoer fra Syrien blev tirsdag ramt under et angreb i Baba Amr. Han døde senere på dagen.
Indslaget her fra den franske videofotograf 'Mani' viser gruen i Homs med al tydelighed. Vi er vant til at se rystede filmklips på YouTube, der er optaget med mobiltelefoner med lav opløsning, men i udsendelsen her får du et unikt og krystalklart indblik i gruen i Homs.
Hos Channel 4 er der et interview med 'Mani', der fortæller om oplevelserne i Syrien.
I går rykkede Assad-tro styrker ind i Baba Amro-kvarteret i byen Homs, som har været under belejring i knap tre uger og flere hundreder er meldt dræbt. I forgårs alene blev der dræbt 80 mennesker.
I dag fortæller en unavngiven diplomatisk kilde, at flere arabiske lande sender våben ind til oprørerne, men at landene ikke er klar til offentligt at stå frem.
Homs - the city of horror - Channel 4 News