Denne gang har SAS underskrevet en hensigtserklæring med den svenske konkurrent Aviator Airport Alliance Europe om at overtage ansvaret for handlingaktiviteter i lufthavnene i Oslo, København, Stockholm, Malmö og Göteborg.
Det skriver Aviator i en pressemeddelelse tirsdag.
- Aftalen repræsenterer en meget spændende mulighed for Aviator. Vi ser frem mod en fortsat konstruktiv dialog med SAS, udtaler Aviators administrerende direktør, Paul Synnott, i pressemeddelelsen.
Det kan markere afslutningen på en lang og sej kamp for SAS om at overlade handlingaktivitererne til andre aktører.
SAS aflagde tidligt tirsdag regnskab for tredje kvartal, der viste en stigning i både omsætning, EBIT og resultat før skat. Ikke desto mindre falder aktien 1,6 pct. 12,30 kr.