Sanne Brüel død
Skuespillerinden og sangeren fra 'Jomfru Ane Band' fra blev 59 år.
Skuespillerinden og sangeren fra 'Jomfru Ane Band' fra blev 59 år.
Skuespillerinde og sangerinde Sanne Brüel døde i formiddags efter kort tids kamp mod kræften.
Sanne Brüel, der især blev kendt i bandet 'Jomfru Ane Band', blev 59 år gammel.
Tilbage i 2007 fik Sanne Brüel første gang konstateret kræft. Dengang lykkedes det hende at overvinde sygdommen og blive rask. Men for nyligt vendte den aggressive sygdom tilbage, siger et nært familiemedlem til bt.dk.
Sanne Brüel efterlader sig blandt andet tvillingesøsteren Rebecca og datteren Kaya, der begge ligesom Sanne altid har beskæftiget sig med musikken.
Sanne Brüel blev født den 12. april 1952 og var uddannet musiklærer. Siden 1964 arbejdede hun både som sanger, musiker, komponist, skuespiller og kapelmester.
Hun var en af de helt store drivkræfter i rockbandet 'Jomfru Ane Band' fra slutningen af 1970'erne sammen med sin tvillingesøster Rebecca.
Sanne Brüel blev også kendt fra DR's julekalender Jullerup Færgeby, hvor hun spillede Kaja.