Dagene før Tour de France-starten i 2006 var hektiske. Med diabolsk timing lækkede spanske myndigheder oplysninger om den dopingpraksis, der i årevis var foregået omkring lægen Eufemiano Fuentes’ klinik i Madrid.

Og det sendte i de dage en hel stribe af feltets største navne ud af Tour de France, før løbet var kommet i gang.

Bjarne Riis lempede blandt andre Ivan Basso ud ad bagdøren.

Aftenen før løbet gik i gang, satte Ekstra Bladets daværende cykelkommentator Lars Werge sig til tasterne og tampede en halvhistorisk klumme sammen under overskriften »Løgnens mester«.

Den handlede om Riis, og Riis brød sig ikke om den.

Men Werge var med sine ord om løgnen inde at arbejde med sandheden.

Bjarne Riis har vist sig som ikke bare tavshedens mester, men også løgnens mester. Det fik vi tirsdag ny dokumentation for, da den længe ventede dopingrapport blev offentliggjort.

Den åbenbarede nok en gang, at Bjarne Riis ikke bare som rytter, men også som holdejer har løjet om brug af doping.

Rapporten afslører, at Riis ud over de løgne, vi allerede kendte, over årene har glemt mindst to sandheder yderligere.

Bjarne Riis brugte selv bloddoping som rytter – det fortalte han ikke, da han indrømmede sin egen dopingbrug i 2007. Og Riis vidste godt, at hans tidligere amerikanske stjernerytter Tyler Hamilton benyttede bloddoping hos den spanske læge Fuentes. Det har han ellers benægtet.

Undersøgelsen har kigget på dopingforholdene i dansk cykelsport fra 1998 og frem til i dag, og den konkluderer herudover, at Riis var vidende om, at der var doping på hans cykelhold, og at han leverede et massivt ledelsessvigt ved ikke som minimum at gribe ind.

Riis beskyldt for at tage initiativ til doping

Flere ryttere angiver, at Riis ikke bare kendte til dopingen, men også initierede, at den fandt sted.

Sådan er Riis’ egen udlægning af sagen ikke. De fleste af de ellers konkrete eksempler fra rytterne husker han enten ikke, eller også mener han, at han er blevet misforstået.

Da Bjarne Riis gik ind i cykelsporten som leder, var det ikke for bare at være med. Han ville vinde. Og han ville vinde Tour de France. Det blev drivkraften i hans lederskab, efter at han i slutningen af 2000 købte sig til ejerskabet af det danske cykelhold, som han i de kommende år byggede op til at være et af verdens stærkeste.

Riis’ første bud på en rytter, der kunne vinde Touren for ham, var Tyler Hamilton. På et møde mellem de to i august 2001 talte de om doping. Riis var, ifølge Hamilton, nysgerrig efter at høre, hvordan man dopede sig på Hamiltons gamle hold, US Postal, som også var holdet, der skulle slås i Tour de France.

Det var under denne samtale, at Riis ifølge Hamilton opfordrede til bloddoping. Fordi EPO var blevet usikkert, og fordi bloddoping var effektivt. Riis havde selv prøvet det, og så gav han kontaktinformationerne til Fuentes med ordene om, at han var »markedets bedste, og manden man skal gå til, hvis man skal udføre bloddoping«.

Det var Hamiltons fornemmelse, at han aldrig var kommet i nærheden af Fuentes uden Riis’ mellemkomst, for det krævede en anbefaling at komme i kontakt med en læge, som »ikke ville mødes med en hvilken som helst cykelrytter«.

De mødtes på en rasteplads mellem Valencia og Barcelona. Kontakten var oprettet, og siden fulgte to år, hvor Hamilton ifølge rapporten ofte fløj via Madrid, når han skulle rundt til cykelløb i verden. Også selv om det ikke gav mening at mellemlande i Madrid, når man kom fra Milano og skulle til Paris for eksempel. Men han skulle forbi klinikken. Der fulgte også en periode, hvor Riis nidkært fulgte med i, hvad Hamilton og Fuentes foretog sig, og hvor Riis selv deltog i planlægningen af, hvordan man kunne udføre en blodtransfusion under Giro d’Italia i 2002.

Ifølge Hamilton altså.

Står alene med sin forklaring

For selv om Riis i rapporten for første gang erkender, at han har løjet om sit kendskab til Fuentes, afviser han at have spillet en rolle, som Hamilton udlægger det.

Han husker det sådan her: Han opfordrede ikke Hamilton til bloddoping og har ikke givet ham nummeret til Fuentes. Det var derimod Hamilton selv, der forklarede Riis, at han brugte lægen til at bloddope sig, og Riis mener at huske, at »han ikke sagde så meget til det, men at han var chokeret og blev bange«.

Herudover vil Riis ikke afvise, at Hamilton har fortalt ham, hvornår han skulle have en blodtransfusion i forbindelse med Tour de France, men han har aldrig hjulpet ham med det, som Hamilton hævder, at det skete i 2003. Riis mener også, at han »måske« har sagt til Hamilton, at han skulle stoppe med det.

Hvad, Riis er helt sikker på, er, at Hamilton godt vidste, at han ikke brød sig om dopingen.

Riis står dog alene med forklaringen om, at han ikke brød sig om dopingen. Især de fire tidligere ryttere Jörg Jaksche, Bo Hamburger, Tyler Hamilton og Michael Rasmussen fortæller alle om en holdleder, der var helt med på, at der skulle doping til. Som i nogle tilfælde endda opfordrede til det.

»Tag alt, hvad du kan, og tag dobbelt dosis,« sagde Riis ifølge Jaksche flere gange til ham.

Det er også Jaksche, der fortæller historien om, at han på en træningslejr hørte en rytter spørge Riis, om det var »okay, at vi starter vores eget EPO-program i træningslejren?«.

Det svarede Riis ifølge Jaksche ja til.

»Bjarne Riis så doping som en del af jobbet, han forholdt sig ikke til, om det var godt eller skidt, lovligt eller ej. Bjarne Riis ville have accepteret det, hvis jeg ville køre rent, men hvis jeg ikke præsterede, ville jeg være blevet sparket ud.«

Størst tiltro til rytterne

Bjarne Riis afviser i rapporten sandheden i mange af de tidligere rytteres udlægninger, men en af hovedmændene bag dopingrapporten, direktør i Danmarks Idrætsforbund Morten Mølholm, slog tirsdag fast, at gruppens vurdering i flere tilfælde var, at man troede mere på rytterne end på Bjarne Riis.

Og rapporten bliver da også et trosspørgsmål i flere situationer, for den opbygger sin dokumentation gennem interview og påstande og ikke gennem den tydelige, konkrete dokumentation i form af dokumenter, breve, pengeoverførsler, e-mail, SMSer eller lignende, som måske kunne have fældet en klarere dom.

Det er også tilfældet i historien om den eneste Tour de France-vinder, Riis nogensinde fik skabt, spanske Carlos Sastre i 2008.

Undersøgerne har talt med en kilde fra holdet i 2008, som ønsker at være anonym. Han siger til rapporten, at Carlos Sastre har fortalt, at Riis på en træningslejr før Touren 2008 opfordrede ham til at bruge bloddoping med ordene:

»Jeg tror stadig godt, at du kan bruge små blodposer. De andre bruger det. Vi ved helt sikkert, at Discovery bruger det.«

Det var ifølge kilden fra holdet denne samtale, som fik Sastre til at forlade holdet senere det år. Riis forklarer, at Sastre også har sagt til ham, at han blev vred, fordi han oplevede, at han var blevet opfordret til bloddoping. Riis mener dog bare, at han talte generelt om, at det stadig var muligt at bloddope sig, og at han gættede på, at man kunne gøre det. Det var ikke en opfordring, ifølge Riis.

Bjarne Riis solgte i efteråret 2013 cykelholdet til russiske Oleg Tinkov og fik selv en rolle som ledende sportsdirektør. Han blev dog fyret tidligere på året i år og har siden ikke talt med offentligheden.

Tavsheden har han også altid mestret.