Med forliget om finansloven for 2017 er scenen sat for den endelige styrkeprøve mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Anders Samuelsen (LA).

Selv om det er en sejr for regeringen, at der er indgået en aftale om budgettet for næste år, har Anders Samuelsens krav om at få lettet topskatten med minimum fem procentpoint ikke ændret sig. Nu som før afhænger regeringens overlevelse derfor af, om Anders Samuelsen vil gøre alvor af sin trussel om at trække stikket på regeringen, hvis han ikke får opfyldt sit krav om en lettelse af topskatten.

Dermed er det fristende at konkludere, at Løkke groft sagt er tilbage ved start, for valgtruslen fra LA er ikke demonteret. I kredsen omkring regeringschefen lægger man dog vægt på, at afsættet for det politiske slutspil om bl.a. topskatten har ændret sig:

• For det første skal man ikke undervurdere betydningen af, at de blå partiledere har indgået en finanslovsaftale, hvor alle partier har fået vigtige mærkesager igennem. DF har fået nye stramninger af udlændinge- og asylpolitikken samt sikret et løft af dele af ældreplejen. De Konservative har fået opfyldt ønsket om en fastfrysning af grundskylden i 2017, og LA kan bl.a. fejre, at partiet har fået gennemført lavere registreringsafgift på biler.

Undervejs i forhandlingerne har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) arbejdet i døgndrift i Finansministeriet, mens Lars Løkke Rasmussen har udfoldet et intenst diplomati overfor Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen og Søren Pape (K). Det psykologiske klima er blevet bedre, og tilliden mellem partiformændene er øget.

• For det andet skal man ikke underkende skrækeffekten af, at meningsmålingerne i stigende grad viser, at et lynvalg vil være en katastrofe. Reelt vil ikke ét eneste af de blå partier få gavn af et valg. Venstre vil måske kunne få et tåleligt resultat, DF står til en øretæve, LA vil blive straffet, mens de Konservative står til samme skuffende resultat som sidst. Derudover vil Pernille Vermund og Nye Borgerlige være en uberegnelig faktor i valgkampen.

Selv om Samuelsen har fastholdt sine trusler og har kortsluttet alle spilleregler ved at tage Løkke og regeringen som gidsler med sit krav om at få lettet topskatten, vil det være uhørt, hvis han udløser et valg, som ingen af de borgerlige partier ønsker sig. Regeringsmagten vil med stor sandsynlighed skifte til Socialdemokratiet, som med støtte fra de Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten næppe har som topprioritet at føre borgerlig politik og lette skatten.

Et valg og et magtskifte vil Løkke selvsagt gerne undgå. Men hvordan? Fra regeringslejren lyder det, at der findes veje til at manøvrere uden om et valg. Stort set ingen kan se for sig, at Anders Samuelsen får opfyldt sit hovedkrav, men han kan få andre sejre foræret, som han kan sælge til sit bagland.

Ender det med, at der ikke kan findes løsninger, som gør LA tilfreds, vil flere V-ministre gerne se, om Samuelsen har viljen til at bære et mistillidsvotum helt ned i folketingssalen, hvor han sammen med rød lejr skal stemme for at vælte Løkke. Gør Samuelsen det, vil historiens dom blive hård, lyder det fra V-folk.

Slutspillet ventes at gå i gang allerede i næste uge, og her vil Løkke – sammen med Hjort – få en nøglerolle. Statsministeren får brug for al sin kunnen og erfaring for at sikre sig, at Samuelsen ikke trækker tæppet væk under regeringen.

Lørdag og søndag vil Løkke stå i spidsen for Venstres landsmøde i Herning, hvor han skal forsøge at puste kampkraft ind i partiet og demonstrere, at han er chefen – selv om flere håbefulde partifæller har blikket stift rettet mod hans formandspost. I sin tale vil han gøre det klart, at regeringen har gjort en forskel. Han vil fremhæve stramningerne af udlændinge- og asylpolitikken, der har været med til at sænke antallet af asylansøgere. Han vil tale om, at regeringen har øget ressourcerne til politiet, sendt flere penge til sundhedsvæsenet, iværksat planer for at skabe vækst i hele landet og har ambitioner om at gøre dansk økonomi mere robust. Alt sammen skal det illustrere, at Venstre har skabt resultater, selv om de sidste måneder har set kaotiske ud.

For en del partifæller vil talen formentlig stå i et tvetydigt skær: Mange vil inderligt håbe, at han kommer igennem slutspillet med Liberal Alliance, men der vil også være frygt for, at det er sidste gang, at de ser ham i rollen som formand og statsminister.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator.