Hvor finder du inspiration til din bolig?
»Jeg er utrolig heldig at arbejde sammen med en masse kreative mennesker, der dagligt inspirerer mig, både i mit professionelle virke og hjemme i privaten. Vores danske boligmagasiner er også til evig inspiration ligesom internationale magasiner og designbøger. På mine rejser er min håndtaske altid fyldt med nye blade eller bøger på vej hjem. Senest har jeg været til et trendoplæg med hollandske Li Edelkort, der er en guru inden for design og bolig. Hun formår at opsnuse kommende trends før alle os andre og serverer dem på en delikat og stilbevidst måde. Samtidig henter jeg også en masse inspiration fra mine kunder, som producerer unikke og tidløse produkter.«