Danskerne er helt tossede med lakrids. Faktisk er der ikke ret mange lande, hvor salte fisk, lakridspiber eller skolekridt er rodfæstet så markant som her.
Men at være solgt til (stang)lakrids sender muligvis vores hjerte på ekstra hårdt arbejde. Ifølge en forsker tyder et dagligt indtag nemlig på, at blodtrykket får problemer.
Rent historisk har lakridsroden været brugt til lidt af hvert. Den har været et lægemiddel mod hoste hos de gamle grækere og romere, den er blevet tilskrevet magiske kræfter i Middelalderen, og under Første Verdenskrig havde franske og tyrkiske soldater lakrids med i feltrationen.
På Holbæk Sygehus har overlæge Ulla Overgaard Andersen bemærket, at selv om mange patienter virker sunde og raske, har de et uforklarligt højt blodtryk. Hver dag i mange år har hun mødt personer med forhøjet blodtryk, og det er nok lakridsen, der er roden til det.
»Når vi har bedt patienterne om ikke at spise lakrids i en periode, har det hver gang vist sig at have effekt: De skal tage mindre medicin for blodtrykket, eller måske kan de helt slippe for blodtryksmedicin,« siger hun til Hjerteforeningen.
Studier har før påvist, at lakridsekstrakten, også kaldet rålakrids, kan give et højt blodtryk.
Men overlægen har valgt at undersøge den lakrids, som danskerne køber i supermarkedet, på tankstationen og i blandselv-slikforretningerne. For det er posen med poletterne eller läkerolerne i bilen på vej hjem fra arbejde, den er »gal med«.
Det fortæller Ulla Overgaard Andersen, der i det nye forsøg støttet af Hjerteforeningen vil undersøge det, vi tror, er »hyggeligt slik«, og se, hvordan det påvirker helbredet.
Den form for lakrids, vi kender og fornøjer os med fra fredagsslikskålen, kom frem tilbage i 1920erne, da man begyndte at fremstille lakridsslik. Sort lakrids udvindes af lakridsplantens rod. Den kendetegnende lakridslugt og søde smag kommer fra det aktive stof med det mundrette navn glycyrrhizinsyre, som også er roden til alt ondt: Det er nemlig årsag til, at blodtrykket stiger, og det kan føre til hjerte-kar-sygdomme og blødninger i hjernen.
50 testpersoner skal i tre uger »udsættes« for en lille daglig dosis lakridsslik på 15 gram. Derefter skal de i tre uger dagligt spise 50 gram lakrids.
Ulla Overgaard Andersen håber på, at hun til næste sommer kan give svar på, om nogle mennesker bliver mere påvirket af lakrids end andre, og hvor mange saltbomber eller Super Flyers der skal spises, for at vores blodtryk og saltbalance i kroppen bliver påvirket på en usund måde.
Indtil da kan vi lakridshungrende lige snuppe en pibe mere.