Selvom det var den røde løbers aften og det meste af verdenspressens linser var rettet imod Hollywood, så havde celebriteterne alligevel tid til at twitte ud til deres fans.

Og ikke alle beskeder på det sociale netværk var lige rosende. Læs her, hvordan stjernerne twittede fra de dugklædte borde ved prisuddelingen.

Budskaberne spændte fra det decideret ondskabsfulde - som komikeren og skuespilleren Sarah Silverman, der twittede, at "Det ligner på den måde Christian Bale har sin arm omkring sin kone, at hun ikke kan gå på toilettet uden hans velsignelse."

Til den benovede: "Halle Berry sidder ved mit bord. #badass"#, som den unge sanger og verdensomspændende popfænomen Justin Bieber skrev ud på sin Twitter.

Også komikerne in spe var fremme med Twitter-budskaber som komikeren og skuespillere Joan Rivers, der mente, at "Golden Globes røde løber er fyldt med kvinder, der er så tynde, at de kunne finde på at bede Gandhi om at tabe sig et par kilo."

Eller de mere sexede budskaber som den colombianske starlet Sophia Vergara, der kækt twittede, at "Jeg er ligeglad med priser, for jeg har allerede mine 'gyldne glober'!"