Der er masser af kemi i vores bolig, og det gør uden tvivl hverdagen lidt lettere. Panden skal helst afvise vand og fedt, møblerne skal ikke tage imod snavs. Men når vi omgiver os med kemiske stoffer overalt, kan den store koncentration også give problemer. Hos Teknologisk Institut fremhæver de parabener og phthalater som nogle af de syndere, der kan hobe sig op i hjemmet.

REACH-direktivet er EUs kemikalielovgivning fra 2006, der skal sikre fælles regler for kemikalier – både for at beskytte sundhed, miljø og konkurrenceevnen på tværs af grænserne. EU-reglerne sikrer, at man ikke benytter de allerfarligste stoffer, men det er ikke alle grænsemængderne, der lever op til det, der ønskes i Danmark eller alle stoffer, der er mistænkt for eksempelvis at virke hormonforstyrrende, der bliver forbudt.

»Det bedste råd er at bruge miljømærkede produkter og ikke at bruge mere af det enkelte produkt end nødvendigt,« siger Lisbeth Engel Hansen, chef for kriterieudvikling hos Miljømærkning Danmark. Miljømærkerne Svanen og Blomsten stiller nemlig højere krav til indholdet end EUreglerne.

Lisbeth Engel Hansen uddyber, at nogle stoffer kan forstærke hinanden, og det tager lovgivningen ikke højde for. Det er det, man kalder cocktaileffekten eller kombinationseffekten. 

»Miljømærkerne stiller typisk krav, der går længere end lovgivningen, når der vel og mærke er eksperter, der har vurderet, at der er gode grunde til at begrænse eller forbyde brugen af lovlige stoffer. På den måde er miljømærkerne med til at fortynde den cocktail af kemi, som vi bliver udsat for fra de ting, vi omgiver os med,« fortæller Lisbeth Engel Hansen.

Derudover kan der være særlige grupper, der er mere følsomme end andre f.eks. små børn.

»I forhold til boligen er det vigtigt at gøre rent jævnligt og lufte ud flere gange dagligt, da nogle skadelige stoffer kan samle sig i støv. Tekstiler – både tøj, sengetøj og duge – bør vaskes, før de tages i brug, hvis de ikke er miljømærkede,« forklarer Lisbeth Engel Hansen. 

Hormonforstyrrende stoffer

»Når vi taler om parabener, phthalater og fluorstoffer, er der inden for hver af disse tre grupper tale om mange stoffer, og ikke alle er lige skadelige. Mange af stofferne inden for de tre grupper er dog hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. For alle svanemærkede plejeprodukter gælder det, at de ikke må indeholde stoffer, som EU mistænker for at være hormonforstyrrende. På tilsvarende måde må svanemærket mad- og bagepapir ikke være belagt med fluorstoffer,« siger Lisbeth Engel Hansen.

Emballage, pizzabakker, papirforme og bagepapir er nogle af de ting, der indeholder fluorstoffer. Grunden til at fluorstoffer bliver brugt i så mange forbrugerprodukter, er, at produkterne så kan afvise vand, snavs og fedt. Der er mistanke om, at de kan virke hormonforstyrrende i de store mængder, de findes i overalt.

Der er også sandsyn sandsynlighed for at indtage fluorstoffer, når man spiser fastfood. Stofferne kan nemlig nå at blive overført fra indpakningen til maden. Derfor kan man begrænse sit indtag ved at skære ned på køb af fastfood. Det kan også være en fordel at hælde sine madvarer fra engangsemballagen over i glas eller porcelænsbeholdere.

En dansk særregel

Phthalater virker som blødgørere i plast og bliver eksempelvis brugt i legetøj. I Danmark er det ikke lovligt at importere, sælge eller anvende phthalater i legetøj eller småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Forbuddet mod alle phthalater i legetøj til børn fra 0-3 år er dog en dansk særregel til EU-reglerne, og det er derfor ikke noget, der gælder generelt i EU.

Hvis ældre legetøj går i arv, skal man også være opmærksom på, at reglerne i Danmark er ændret i 1999 og senest i 2007. Phthalater bliver også brugt i en række andre produkter som plastduge, ledninger, fugemasser og vinylgulve. Phthalater bliver ikke bare i produktet, men bliver overført til luft og støv i boligen.

Det kan være en fordel at stille nyt legetøj udenfor, før det tages i brug. Det var planen, at Danmark fra december 2015 skulle have et nationalt forbud mod fire phthalater, men ved en EU-afgørelse blev den særregel underkendt. De fire phthalater er dog forbudt i alle de miljømærkede produkter, hvor phathalater potentielt kan anvendes.

»Svanen og Blomsten har også forbud mod en række andre phthalater i produkter, der indeholder væsentlige mængder plast og dermed muligvis indeholder phthalater; dette omfatter produkter til boligen, som f.eks. gulve, vinduer og bygningsplader.

Miljømærkerne stiller krav til indholdet af phthalater i elektronikprodukter, idet en lang række phthalater ikke må være i hoveddelene af produktet af hensyn til sundhedsbelastende forurening af indeklimaet. Der kan dog godt være phthalater i de små ledninger inde i produktet,« siger Lisbeth Engel Hansen fra Miljømærkning Danmark. 

Nogle phthalater er mistænkt for at virke hormonforstyrrende, og ifølge Miljøstyrelsen har dyreforsøg vist, at de kan påvirke forplantningsevnen. Kosmetik, shampoo og cremer indeholder ofte parabener, som er konserveringsmiddel, der skal forlænge holdbarheden. Parabener kan forhindre bakterie- og svampevæksten i produkterne. Man kan prøve at begrænse brugen af produkter, der indeholder parabener, men det kan i mange tilfælde være svært at pege på et bedre alternativ.

»Man kan undgå parabener i plejeprodukter ved at vælge svanemærkede produkter, for Svanen tillader ikke brug af parabener i den slags produkter,« siger Lisbeth Engel Hansen fra Miljømærkning Danmark.