Sommeren er nær, og det betyder, at tusindvis af danskere valfarter til deres fritidshus. For her kan familien samles i trygge rammer, og vi kan iscenesætte vores liv, som vi gerne vil have det til at tage sig ud, lyder det fra livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau.
Danskerne har nemlig, ifølge livsstilseksperten, en stærk sommerhustradition. Det er særligt det romantiske udendørsliv, vi efterstræber – der er populært sagt flere Instagram-øjeblikke i sommerhuset.
»Det gode liv i sommerhuset, hvor der står en Aperol Spritz i glas og man kan se den skæve hæk og fodboldmålet – det er super godt på Instagram. Det er den iscenesættelse, der passer perfekt til sommerhuset – jeg kender folk, der ivrigt lægger billeder op fra deres sommerhus, men jeg har aldrig set noget fra deres private hjem,« siger han.
Men hvordan ser danskernes sommerhuse så ud? Tal fra Boligsiden.dk over solgte sommerhuse de seneste 12 måneder viser, at lidt over halvdelen er i størrelseskategorien 60-100 kvm og bygget mellem 1960 og 1980. Langt størstedelen af de sommerhuse, vi har i dag, er bygget i 1960erne og er af udseende meget klassiske med sortmalet træbeklædning, hvide vinduesrammer og sort tagpap.
Rummeligt og praktisk
Det er også stadig danskernes foretrukne look, når de vil købe eller bygge nyt, lyder det fra ejendomsmægler hos Danbolig og borgmester i Gribskov Kommune Anders Gerner Frost, der også er kendt fra DRs boligprogram ’Hammerslag’. Ifølge ham går vi i høj grad efter loft til kip, et stort hus med flere værelser, og så skal det være forholdsvist let at vedligeholde. Generelt kan man sige, at sommerhuset skal være rummeligt og praktisk, fordi mange danskere, ifølge Anders Gerner Frost, bruger sommerhuset mere i dag, end de gjorde tidligere.
»Sommerhuse er dyre i dag. For en almindelig hustandsindkomst er mellem 1,5 og 2,5 mio. kr., som er et almindeligt prisleje for et sommerhus, relativt mange penge at prioritere i sin privatøkonomi – derfor skal huset også have en funktion. Man køber det ikke for at lade det stå,« siger Anders Gerner Frost.
Den betragtning er kommunikationschef hos EDC Jan Nordmann enig i.
»Når vi ser omkring København, så bruger mange sommerhuset som mere end blot et sted, hvor man er i weekenderne. Der skal være mulighed for at have nogle hjemmearbejdsdage, så det kræver en stabil internetforbindelse. Desuden kører mange i sommerhalvåret til arbejde fra sommerhuset,« siger han.
Han peger dog på, at det særligt er øst for Lillebælt, at folk bruger sommerhuset på den måde. Andre steder, f.eks. langs den jyske vestkyst, hvor mange tyskere tager i sommerhus, er der en større tradition for at leje sit sommerhus ud det meste af året.
Antimaterialistisk eller høj komfort
Spørger man livsstilseksperten Christian Grau om danskernes forhold og forventninger til deres sommerhuse, ser han særligt to trends, der gør sig gældende.
»Den ene handler om sommerhuset som et sted – hvor selve definitionen af, hvad der er et hus, kan være alt fra en kolonihave over en cirkusvogn til et traditionelt sommerhus. Her er det de primitive løsninger, der tæller, fordi man gerne vil trække stikket,« siger han og tilføjer:
»Det er jagten på det gode liv og noget anti-materialistisk.«
Modsat sommerhuset som det samlende fristed ser Christian Grau også en anden tendens, hvor komfort er i højsædet. Det er sommerhuset, hvor man kan leve sit hverdagsliv videre med alt fra opvaskemaskine til fladskærms-tv og spilekonsoller.
Men uanset om sommerhuset skal være primitivt eller luksuriøst, så ender drømmen om sommerhuset for langt de fleste danskere med et klassisk 1960er-sommerhus i sort træ med hvide vinduer.
»Vi drømmer alle sammen om det unikke sommerhus, som ligger afsondret og er specielt, men de fleste ender på en koteletgrund i det, der svarer til sommerlandets parcelhuskvarter, i et hus, der er sort med hvide vinduer,« siger Christian Grau og fortsætter:
»Alle synes, at netop deres hus er det bedste i hele verden – også selvom det ligger i tredje række, hvor det er indlysende, at der er to huse foran, som har en bedre udsigt. Vi synes altid, at den lille grund, vi har mellem ringvejen og motorvejen, er verdens bedste fristed.«