Vi er i december, og det er tid til julefrokoster, j-dag, nytårsaften og en masse andre festlige dage ind imellem.
For mange mennesker betyder det foruden julehygge og pebernødder også gløgg, snaps, vin, og øl. Med andre ord alkohol, alkohol, alkohol og alkohol.
Men hvad sker der egentlig ved de forskellige promiller, og hvordan påvirker de os?
Det har vi fået professor Janne S. Tolstrup, der er forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og forsker i netop alkohol og sundhed, til at hjælpe os med at finde ud af.
»Da alkohol er til stede naturligt, har alle pattedyr enzymer i kroppen, som kan nedbryde alkohol. Det gælder både mus, heste og mennesker. Dog kan enzymerne ikke nedbryde alkoholen i det tempo, som vi mennesker ofte drikker det, og derfor bliver vi fulde,« forklarer Janne S. Tolstrup.
Når mennesker drikker alkohol, kommer alkoholen ind i kroppen og bliver fordelt i kroppens væsker, hvilket blandt andet vil sige blodet.
Har man eksempelvis en promille på én, er en tusindedel af kroppens væsker alkohol.
»I og med at kvinder har et lavere volumen væske at ophobe alkoholen i, vil promillen også stige hurtigere, når hun drikker,« forklarer Janne S. Tolstrup.
Og lad os så tale om promillerne.
Julefrokosten er gået i gang, og den første øl er på vej ned gennem svælget.
»Noget af det første, som sker, er, at øjnene bliver dårligere til at omstille sig fra lys til mørke. Generelt har alkohol en hæmmende effekt på hjernens signalveje, hvilket også er årsagen til, at man bliver mere lystsluppen, når man drikker,« siger Janne S. Tolstrup.
I takt med at promillerne sniger sig op mod 0,5 - 0,8 øges risikovilligheden, forklarer Janne S. Tolstrup.
»Når man drikker, ryger risikovilligheden op. Man føler sig usårlig og tager flere chancer. Det gælder ikke bare i bilen, men det gælder også i byen, når man eksempelvis gør tilnærmelser til pigen i baren eller fyren på dansegulvet,« forklarer Janne S. Tolstrup.
»Vi taler selvfølgelig ikke om, at man kører sin bil ud over en skrænt, men man bliver en smule mere modig og tager lidt flere chancer, hvilket kombinerer dårligt med det at køre bil.«
Med et par glas rødvin til at gøre øllene og snapsen selskab i blodet, stiger promillerne yderligere.
»Hvor påvirket man er ved en promille på 1,5 afhænger af, hvor vant man er til at drikke. Drikker man ofte, kompenserer kroppen for effekten af alkoholen, og der skal mere til, før man bliver fuld. Man vil også føles sig mindre fuld, hvis promillen er 1,5 på vej ned fra en højere promille, end hvis promillen er 1,5 på vej op fra en lavere promille,« forklarer Janne S. Tolstrup.
Du kan læse mere om, hvad der sker med kroppen, når promillerne kommer op imod tre til fire-stykker i artiklen hos Videnskab.dk
**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF VIDENSKAB.DK ****