Karoline Sofie Klit var døden nær, da hun fredag eftermiddag kæntrede i Præstø Fjord sammen med 12 andre efterskoleelever og to lærere.

Kroppen er følelsesløs, blikket bliver sløret og lige så langsomt begynder hørelsen også at svigte. Karoline kan mærke, at livet er ved at sive ud af kroppen på hende, men hun kæmper til det sidste.

Hun kan mærke havbunden med sine fødder. Hun ved, at hun er tæt på. Meget tæt på at klare den. Men så sortner det helt helt for hendes blik - kroppen kan ikke kæmpe mere.

Tema: Ulykken i Præstø Fjord

Karoline Sofie Klit stopper op og kigger ned på sine foldede hænder. Som hun sidder der i sofaen, fattet og rolig, er det ikke til at forstå, at den 16-årige pige kun med nød og næppe undgik døden fredag eftermiddag i sidste uge.

Hun kæntrede i en dragebåd sammen med 12 andre efterskoleelever og to lærere i Præstø Fjord. De var taget ud på vandet for at slå skolens hastighedsrekord i dragebådssejlads, men omkring 1.500 meter ude kæntrede båden pludseligt.

- Jeg tænkte meget på, at jeg ikke ville se min familie igen. Jeg tænkte på, hvor kede af det, de ville blive over, at jeg var død. I mit hoved var jeg ikke parat til at give op, men min krop kunne bare ikke mere, siger Karoline.

Kan ikke klare mere

Karolines krop var ved at give op. Hun var udmattet, forfrossen og lungerne var fyldt med vand.

Hun havde kæmpet halvanden time i kun to graders koldt vand for at redde sig selv og de to kammerater, hun svømmede med, Nicklas Bøhm og Katrine Torstensen i land.

På et tidspunkt går det op for Karoline, også kaldet Karo, at Nicklas ikke kan klare mere.

- Han stopper og siger: ’Jeg kan ikke mere, Karo.’ Jeg siger til ham: ’Jo, du kan’. Helt rolig i stemmen, og så begyndte han at svømme videre, forklarer Karoline, der lige så langsomt selv mærkede, at kroppen gav op.

- Jeg stopper og begynder at nynne børnesange, jeg aner ikke hvorfor, fortæller Karoline, der pludseligt kommer i tanke om et tv-program om overlevelse, hun lige havde set.

- Så tænkte jeg bare: Hvis de fra tv-programmet kunne overleve, så kan jeg også. Jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg godt kan, og pludselig kan jeg mærke bunden med mine fødder.

Men så er det, at alt bliver sort.

Lungerne fyldt med vand

Karoline slår først øjnene op flere timer senere, da hun ligger på Nykøbing Falster Sygehus. Hun aner ikke, hvordan hun er havnet der.

Det er veninde Cecilie, som svømmede bag hende, der fik hende op af vandet og reddede Karolines liv. Nicklas og Katrine fik sig også reddet op.

Karolines kropstemperatur er på 27 grader, og lungerne er fyldt med vand, da hun bliver indlagt.

Men hun er i live. Hun kom hjem fra hospitalet i søndag og forsøger nu at forstå, hvad det er, hun har været igennem. Resten af ugen bliver hun i familiens skød.