Jeg tror, at det er vigtigt at gøre sine løbeture til en naturlig del af hverdagen og til en aktivitet, der sagtens kan deles med familie, venner og endda kolleger.

Min gode kollega Trine og jeg slutter indimellem arbejdsdagen af sammen. Hun cykler, og jeg løber ved siden af. Hun har min løberygsæk på cyklen som ekstra bagage og kører oven i købet en lille omvej for min skyld.

Når vi skilles med et »vi ses i morgen«, og jeg fortsætter alene, er det altid med fornyet energi. Det er opbakning som denne, der gør, at det er nemmere at få sin sport og sit arbejdsliv til at hænge sammen.

Løb til og fra arbejde er en af de metoder, jeg begyndte at bruge, da jeg startede på min nuværende arbejdsplads PrimeTime Kommunikation for godt to år siden. Min arbejdsplads ligger lige ved Langebro, og det tager mig en lille halv time at nå frem, hvis jeg løber den direkte vej fra min bopæl. Samme tid som det tager med bus eller på cykel. Dermed skifter jeg en hel times transport ud med en god omgang træning.

Eneste ulempe er trafikken i byen, og det betyder også, at denne form for træning kun foregår på mine såkaldte mellemdage, hvor træningen primært består af let løb.

De dage, jeg ikke løber ind til job, cykler jeg eller tager bussen med nyt tøj i tasken. På den måde har jeg hele tiden et lager af tøj på arbejdet, der passer til lidt af hvert.

En naturlig del af hverdagen

I og med at jeg er vokset op i en løbefamilie med forældre, der selv har været elite-aktive, har løb altid været noget, som var en naturlig del af hverdagen og som blev passet ind i forhold til andre aktiviteter. Jeg tror ikke, jeg kan komme på en eneste bilferie, hvor vi ikke er stoppet undervejs for at træne.

Tilbage til gymnasietiden husker jeg en tur i bil fra København til Bornholm, hvor jeg er vokset op. I Ystad i Sverige manglede jeg lige at træne, inden færgen med afgang klokken 19 gik til Rønne. Mens min mor og hendes veninde kørte om bord, sprang jeg ud af bilen iført løbetøj. Efter aftale med personalet på kajen løb jeg rundt og rundt på det aflukkede havneområde. Hver gang jeg passerede forbi rampen, hvor bilerne kørte ind, fik jeg opmuntrende tilråb om, at jeg godt kunne nå at løbe lidt mere.

Jeg var absolut sidste mand om bord, inden broklappen gik op. Indenfor på vogndækket var de så imponeret over mig, at den klatvask, jeg havde forudset, straks blev skiftet ud med et dejligt varmt bad i en lånt kahyt. Da jeg skulle til gymnasiefest direkte efter ankomst, passede det mig rigtig godt.

Også i hverdagen forsøger jeg at få løb og sociale aktiviteter til at passe sammen, så der er plads til det hele.

Når jeg har veninder på besøg, og jeg skal træne, får de altid valget imellem at blive hjemme på sofaen eller at komme med på cykel. Sofavælgerne er der næsten ingen af, men dem, der vælger cyklen, bliver som regel overraskede over, at vi kan snakke sammen hele vejen og er gerne med næste gang. Andre gange låner de tøj og sko, og så løber vi de første par kilometer sammen.

Løb inden festen

Skal jeg til fest eller familiebesøg, så spørger jeg ofte, om det er muligt at tage et bad og får kæresten, veninden, eller hvem der skal med, til at transportere festtøjet med og løber derhen. Andre gange tager jeg selv løbetøj med og hører værterne, om jeg må låne et bad og smutter efter ankomst af sted på en løbetur. På den måde kan man efterfølgende give sig helt hen til festen og ikke sidde og tænke på den træning, som skal tilbagelægges på et andet tidspunkt.

Kreativ planlægning kan dog ikke gøre det alene. Det kræver stadig en pæn portion selvdisciplin, når man træner for at blive en bedre løber.

Jeg oplever dog gang på gang, at jo mere jeg inviterer andre til at være en del af mit løb og de logistiske udfordringer, jo større er forståelsen og opbakningen også. Dertil kommer glæden ved at dele noget, der betyder rigtig meget for en.

Mange gange er man oven i købet så heldig at være den direkte årsag til, at andre begynder at løbe.

Her er træningsprogrammet for uge 3

Her er træningsprogrammet for uge 2


Her er træningsprogrammet for uge 1