Mærsk Mc-Kinney Møller og Haldor Frederik Axel Topsøe blev begge født i København i 1913 med få måneders mellemrum og var derfor bare spædbørn, da Første Verdenskrig brød ud.

Ingen af dem nåede at blive 100 år - Mærsk døde som 98-årig sidste år, og Topsøe døde mandag aften få dage før sin fødselsdag. Men de opnåede begge at få status som  enere i dansk erhvervsliv, siger Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, der i 2008 udgav bogen »Mærsk Mc-Kinney Møller - Et personligt portræt af Danmarks største erhvervsmand«, udkommer med en portrætbog om Haldor Topsøe på fredag.

»Det er fascinerende, at de er vokset op side om side med hinanden, at Danmark oplever i samme år at få to så stærke og store personligheder, der kommer til at betyde så meget for dansk erhvervsliv, med så ganske få måneders mellemrum,« siger Thomas Larsen.

Mere intelligente end de fleste

Ifølge ham er en af de mest markante ligheder mellem de to erhvervsledere, at de begge var mere intelligente end gennemsnittet.

»De var begge to ekstremt hurtige i hovedet. Det gælder f.eks. færdigheder som matematik. De har begge to været berømmede for deres evner til at kunne lave kalkulationer i hovedet lige så hurtigt som en computer,« siger Thomas Larsen.

»Både med Mærsk og Haldor var det sådan, at når alle andre begyndte at finde lommeregneren frem, så havde de allerede resultatet i hovedet,« siger han.

Fælles for de to erhvervsledere var også, at de begge to var store analytikere og var i stand til at se forretningsmuligheder i udlandet. Mærsk Mc-Kinney Møller stiftede blandt andet bekendtskab med det store udland under sin shipping-uddannelse. Og Haldor Topsøe stiftede en katalysator-virksomhed, der som udgangspunkt overhovedet ikke havde et hjemmemarked i Danmark.

»Det vil sige, at han fra starten var tvunget til at arbejde internationalt. Og det gør han først med udgangspunkt i Sverige, hvor han først kommer i kontakt med Wallenberg-klanen - den berømte svenske industri- og bankfamilie. Og så udvidede han over årene til at komme ud i hele verden, « siger Thomas Larsen.

»For dem begge to gælder det, at de var internationale og globale, før begrebet overhovedet blev opfundet. Det er noget af det, vi kan lære af i dag, at de havde viljen og evnen til at søge uden for grænserne. Og de var også begge to meget dygtige til sprog og til at sætte sig ind andre kulturer og skikke,« siger han.

Pligten til at gøre sig umage

En anden væsentlig lighed mellem Mærsk og Topsøe var ifølge Thomas Larsen, at de så det som deres pligt at gøre sig umage hver dag, gøre deres bedste og gøre en forskel. Men der var alligevel en væsentlig forskel på, hvordan de to topledere så sig kaldet til at bruge deres evner.

»Mærsk brugte al sin energi på at lave et virksomhedsimperium, der jo voksede og blev kolossalt stort. Mens Haldor Topsøe måske havde en bredere horisont. Han arbejdede for at få sin virksomhed til at ekspandere, men slet ikke i samme målestok som Mærsk,« siger Thomas Larsen.

Topsøe var til gengæld mere bredt interesseret og gik ind i bestyrelsesarbejde for andre virksomheder f.eks. De Forenede Bryggerier, SAS og han var med til at skabe forskningsstationen Risø. Derudover havde han så stor indflydelse som forretningsmand, at han blev brugt som rådgiver for store internationale ledere.

»Han fik unikke kontakter på allerhøjeste niveau i lande som Indien og Kina, hvor han var med til at rådgive om, hvordan landene skulle udvikle deres økonomier og landbrugssektor og styrke deres infrastruktur. Han blev så anerkendt, at han kom til at møde Ghandi i Indien og var i kontakt med den kinesiske topledelse årtier før andre erhvervsledere,« siger Thomas Larsen.

Forretnings - og videnskabsmand

En anden stor forskel mellem de to erhvervsledere var ifølge Berlingskes politiske kommentator, at Mærsk først og fremmest var forretningsmand og købmand, mens Topsøe i ligeså høj grad så sig selv som videnskabsmand.

»Han var helt nede i materien i noget af den sværeste videnskab, man kan forestille sig - inden for katalysen. Og det har været kendetegnende, at han livet igennem har været i stand til at have kontakt med nogle af de bedste videnskabsmænd i verden, f.eks. har han mødt og arbejdet sammen med flere nobelprismodtagere. Og han var så dygtig, at Niels Bohr blev hans mentor i de første mange år,« siger Thomas Larsen.

Der var også store forskelle på, hvordan de to erhvervsmænd så på og behandlede deres medarbejdere. Mens Mærsk drev en topstyret virksomhed med et klart hierarki, havde Topsøe en lidt anden tilgang, forklarer Berlingskes politiske kommentator.

»Mærsk Mc-Kinney Møller var chef med stort C og meget dominerende. Og der var heller ikke nogen tvivl om, at det var Haldor Topsøe, der var leder i Haldor Topsøe A/S. Men det var utroligt kendetegnende, at han ikke omtalte de ansatte som »mine medarbejdere« men som kolleger,« siger Thomas Larsen.

»Han var også kendt for at prøve at forsvinde fra sit direktørkontor, så tit han kunne, for at komme ned i laboratorierne og snakke med forskerne og ingeniørerne,« siger Thomas Larsen.

Sunde i både krop og sjæl

Selv om både Mærsk og Topsøe må formodes at have været velsignet med gode gener, så har begge de herrer været meget bevidste om holde sig friske i krop og sind.

»De har begge to arbejdet meget hårdt gennem hele deres liv. Og der er noget, der tyder på, at det kan være sundt. Og så har de begge to været meget gode til at passe på sig selv ved at gøre gymnastik, og både Mærsk og Topsøe svømmede i en meget høj alder,« siger Thomas Larsen og fortsætter:

»De sørgede begge to for at holde sig i god form længe før, der var noget, der hed fitnessbølge. Og det er givetvis for dem begge sket i en erkendelse af, at hvis man skal arbejde hårdt, skal man være i fysisk form,« siger han.