Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil have et nyt dagpengesystem, og i den øvelse er lempeligere regler for genoptjening blevet et hovedfokus for den socialdemokratiske leder. Men hun understreger samtidig, at det ikke må koste flere penge.
Men hvordan kan det nu hænge sammen, spørger statsministerens kritikere.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
»Hvem skal betale for Thornings dagpengeforslag? Hvis optjeningsreglerne skal gøres bedre - og det samtidig ikke må koste mere - hvor skal pengene så komme fra?,« spørger DF-formand Kristian Thulesen-Dahl på sin Facebook.
Et nyt dagpengesystem må ikke »indebære højere strukturel ledighed« eller en »svækkelse af de strukturelle offentlige finanser« ifølge regeringens opgavebestilling til dagpengekommissionen, der skal komme med sine anbefalinger til september.
Det vil statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke ændre ved, og dermed har de 10 kommissionsmedlemmer stadig meget snævre økonomiske rammer at arbejde indenfor.
Et paradoks, der også får SF-formand Pia Olsen Dyhr til at undre sig:
»Det må ikke koste en krone mere at skabe et bedre dagpengesystem, lyder det fra Helle Thorning. Så er det jo at stikke folk blår i øjnene. Med den her melding bringer statsministeren sig maksimalt på omgangshøjde med Lars Løkke, som kom med samme uforpligtende og løse melding for over en uge siden. Det er simpelthen ikke godt nok,« skriver Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.
Så hvad er egentlig op og ned? Og er Thornings budskab blot varm luft?
Regnemetoder står til at blive justeret
Ifølge Politiko.dk's oplysninger kan svaret findes ved at se nærmere på lommeregneren, som kommissionen bruger til at regne ud, hvor meget det koster at ændre på genoptjeningskravet. Den ser nemlig ud til at ændre sig en smule i forhold til de regnemodeller, man hidtil har brugt i Finansministeriet.
En forandring, som kan være med til at løse Thornings problem med at ville gennemføre tiltag, der koster, samtidig med at et nyt dagpengesystem ikke må blivere dyrere.
For mens Finansministeriet i mange år har forudsat, at det kan blive en dyr affære at lempe reglerne for genoptjening, mener kommissionen med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, at det skyldes, at der er anvendt upræcise regnemodeller.
Derfor arbejder man lige nu internt i kommissionen på at præcisere de regnemodeller, der skal gøre det klart, hvor mange penge det i virkeligheden vil koste, hvis man ændrer på det omstridte genoptjeningskrav.
Vismændene lavede grundarbejdet
Arbejdet med at gennemlyse regnemetoderne begyndte allerede sidste år, da de økonomiske vismænd puslede med deres efterårsrapport i 2014. Men på grund af tidspres blev de aldrig færdige med dagpengedelen.
Om det forløb forklarer økonomiprofessor og vismand Michael Svarer:
»Vi regnede på de resultater og konsekvenser, som vi kunne se ændringerne fra 2010 havde haft. Og dem lagde vi så til grund i en ny regnemodel. Men vi blev aldrig helt færdig med arbejdet og derfor er regnemodellen (for genoptjening af ret til dagpenge, red.) heller ikke helt færdig«.
Hvad betyder det?
»Det betyder, at regnemodellen i vores rapport, som vi også skriver, ikke er helt virkelighedstro.«
Ifølge Politiko.dk's oplysninger har dagpengekommissionen valgt at tage over, hvor vismændene slap i forsøget på at gøre regnemodellerne mere præcise. I de forgangne uger har man forsøgt at presse Finansministeriets økonomer til at ændre måden, man regner på en smule.
Fagboss: Helt afgørende med præcise modeller
Dagpengekommissionens formand, Nina Smith, vil ikke udtale sig om sagen. Men ifølge FTF-formand og kommissionsmedlem Bente Sorgenfrey er det opfattelsen i kommissionen, at de nuværende regnemodeller er meget »stramme« og for upræcise, og at nye og forbedrede regnemodeller vil vise, at man kan lave ændringer af eksempelvis genoptjeningskravet, uden det koster meget mere.
»Det er helt afgørende, at de regnemodeller, der anvendes, er så præcise som muligt. Og det er vi også meget optagede af i kommissionen. Både når det kommer til at regne på tilskyndelsen til at tage job - også de korte af slagsen - og hvad der i så fald koster, hvis man eksempelvis gør det,« forklarer hun.
Tror du, det er realistisk?
»Jeg er ikke økonom. Men jeg er blevet fortalt, at hvis regnemodellerne - som er meget stramme i øjeblikket - bliver mere præcise, så giver det også flere handlemuligheder i forhold til, hvad man kan ændre, uden det koster for meget,« forklarer Bente Sorgenfrey til Politiko.dk.
Det er endnu uvist, hvor stort et økonomisk frirum de nye regnemodeller kan give, og hvad det betyder for muligheder for at ændre på genoptjeningkravet, der i 2010 blev fordoblet fra 26 til 52 uger, så man altså skal have arbejdet et år for at få ret til at modtage dagpenge.
Men det kan - måske - være løsningen på Thornings dobbelte løfte 1. maj: At ændre genoptjeningsreglerne, uden at dagpengesystemet bliver dyrere.