4. Identificer stressfaktorer
Det er afgørende at have fokus på at identificere og reducere stressfaktorerne i egen enhed.

Der kan være mange stressfaktorer, men ofte retter de sig mod manglende balance mellem kompetence og ansvar, samt mod uklarhed og modstridende krav i højere grad end mængden af opgaver. Som leder skal du derfor have et godt øje for afdelingens processer og organisation, samt være i stand til i nærværende samtale med medarbejderne at afklare, hvor øksen ligger begravet i egen afdeling. Målet er at reducere de stressende faktorer, så presset løftes fra medarbejderen.

Typiske stressfaktorer i jobbet er: - Kompleksitet og mange forandringer - Uforudsigelighed - Uklare krav og forventninger - Manglende kompetence - Manglende indflydelse - Urealistiske mål - Mål der flyttes - Modstridende krav og mål - Samarbejdskonflikter - Tidspres - Afbrydelser - For stor arbejdsmængde - At finde balance familie / arbejde

Mange virksomhedsrelaterede stressindsatser retter sig mod at måle på antal arbejdstimer eller prioritering af opgaver ud fra en kvantitativ tilgang. Stressbilledet er dog langt mere komplekst, og mange stressindsatser har meget lav eller ingen effekt, idet det derimod er faktorer som uklarhed, kompleksitet, manglende kompetence samt for lidt indflydelse relativt til ansvar, som skaber stress.

Hav derfor primært fokus på at skabe klarhed, gennemsigtighed og retning i medarbejderens opgave, mål og beføjelse.