Sådan får du fingre i de gode vintage-køb
Bliver du tit misundelig, når du ser andres fantastiske brugte fund? Så er det om at komme til tasterne og ud i marken og finde dine egne.
Bliver du tit misundelig, når du ser andres fantastiske brugte fund? Så er det om at komme til tasterne og ud i marken og finde dine egne.
Vintage har været på mode i mange år, og brugte ting kan tilføje liv og personlighed til dit hjem. Læs nedenstående tips til at finde guld i vintage-land.
Lige meget om du er på udkig efter møbler, kunst, lamper, keramik eller tilbehør, er auktioner et rent slaraffenland. På både online- og liveauktioner finder du alt lige fra de dyreste designere og kunstnere til de mere ukendte, der stadig er i høj kvalitet. Tjek bl.a. Bruun Rasmussen, Lauritz.com, Bukowskis.com og Auktionshuset.com.
Her sælger flere og flere, både professionelle og private, ud af brugt interiør. Start f.eks. med at søge efter hashtags som designernavne, stilarter eller mere generelle termer som ‘kommode’, ‘art deco’ eller ‘loppeguld’. Gode profiler at starte med er Else Schneider, Vintage415, Loppeguld, Sentaku, Dansk Form og Antique Brocante Vintage.
Dba.dk, Everclassic.com, Guloggratis.dk er altid værd at kigge igennem, for her ligger der masser af guld begravet. Men det kræver tid og tålmodighed at gøre de store kup. Da alle kan søge på specifikke designernavne eller stilarter, bliver de annoncer oftere set. Så sæt tid af, og pløj alle annoncer under den pågældende kategori, du er interesseret i, igennem. Ja, 100 sider med kommoder er mange at kigge igennem, men det er den måde, du pludselig finder en billig gustaviansk kommode til en god pris på.
Men kom tidligt! Hvis et loppemarked starter kl. 8, så vær der kl. 6.30-7, for du kan være sikker på, at de professionelle opkøbere har været der inden åbningstid og har støvsuget markedet for de rigtig gode køb.