Stemmer vi ja den 3. december, kan vi ifølge ja-siden få indflydelse EU-retsakternes indhold.

Det konkluderede Søren Pind (V) hvert fald i en debat om retsforbeholdet i Politikens Hus den 5. november:

»Hvorfor i alverden skulle vi udelukke os selv fra at få indflydelse på beslutningsprocessen og så i sidste ende beslutte, om vi vil tiltræde eller ej?«

Men justitsministerens udlægning er en smule forsimplet. Vi kan nemlig ikke få indflydelse på retsakternes indhold uanset hvad, da der med tilvalgsordningen vil være to former for tilvalg.

1. Tilvalg før vedtagelse

Vi kan få indlydelse på EU-retsakter, hvis Danmark tilslutter sig en retsakt straks efter, den er blevet forslået af EU. Så kan vi nemlig deltage i de politiske forhandlinger, der er med til at bestemme retsaktens endelige indhold.

Tilslutningen skal ske senest tre måneder efter, at EU har stillet forslaget om en ny retsakt.

Vi kan ikke trække os ud af retsakten, når vi først har tilsluttet os. Det gælder også, selvom vi stemmer imod retsaktens slutprodukt.

2. Tilvalg efter vedtagelse

Vi kan ikke få indflydelse på EU-retsakternes endelige indhold, hvis vi ikke tilslutter os retsakten på forslagsstadiet. I det tilfælde er det kun de andre EU-lande, der forhandler om retsaktens endelige indhold.

Fordelen ved denne form for vedtagelse er, at Danmark ikke har bundet sig til retsakten ved at tilslutte sig den på forslagsstadiet. Her kan vi afvente retsaktens endelige indhold og derefter vurdere, om Danmark vil være med i den.

Begge former for vedtagelse er bindende, når vi først har tilsluttet os retsakten.

Bordet fanger

Nej-sidens argument mod tilvalgsordningen går netop på, at tilslutningen til retsakter i tilvalgsordningen er bindende.

»Når man overdrager suverænitet til EU, så kan det ikke bare gøres om igen. Hvis den her regering vedtager en fjollet lov - det kan man jo ikke udelukke - så kan Folketinget sammensættes på en ny måde ved næste valg, og det nye Folketing kan gøre det om. Det kan man ikke, når man har overdraget beføjelsen til EU. Så fanger bordet,« siger Morten Messerschmidt (DF) som modsvar til Søren Pind i debatten om retsforbeholdet i Politikens Hus.

Når vi har overdraget suveræniteten til EU på retsområdet, kræver en ændring af retsakter nemlig accept fra de andre EU-lande. Skulle vi stå en situation, hvor vi fortryder deltagelsen i en retsakt, vil det derfor være meget svært at ændre på retsaktens indhold.

Teoretisk kan Danmark trække suveræniteten på retsområdet tilbage fra EU. Det kræver dog et kvalificeret flertal fra Ministerrådet samt Europa-Parlamentets samtykke.