'Fodboldhipsters choice' kaldte jeg for nogle måneder siden forestillingen om en VM-finale mellem Colombia og Belgien. Det ville være slutkampen, der sandsynligvis ville overraske mange mennesker hele kloden rundt, men som ikke ville skabe megen debat hos fodboldfeinschmeckerne med trang til dagligt at følge med i alt.

Chancen for en 'fodboldhipsters choice' er stadig til stede.

Belgien og Colombia er blandt slutrundens sidste otte landshold og endda pænt positioneret, hvis man lige tager temperaturen på den kvalitet, de otte sidste VM-hold ser ud til at indeholde inden kvartfinalerne i morgen og lørdag.

Skal vi ikke tage den kvalitetsliste?

Den på papiret svageste af de otte er Costa Rica, som på lørdag møder Holland. Det er allerede VMs store sensation og vel en af de mest bedårende historier, siden Sydkorea nåede semifinalen ved VM i 2002.
Costa Ricas selvtillid er nu ikke så sløj og ligger selvfølgelig i det faktum, at holdet vandt en gruppe med England, Italien og Uruguay. I Keylor Navas har Costa Rica desuden en af VMs bedste målmænd, lige som holdet i fire kampe i træk beviseligt har været besværlige at nedbryde.

Jeg havde Argentina som favorit til VM-trofæet, inden slutrunden kom i fart. Men lige nu bliver det kun til en syvendeplads på denne liste, hvis vi bedømmer på øjebliksbilledet. Ángel di María og Lionel Messi topper statistikken for individuelle boldtab. Det kan være tydeliggørelsen af, at Argentina er villig til at tage den nødvendige risiko, men jeg er bange for, det er et udtryk for, at Argentina slet ikke er synkroniseret.
Der er heller ikke megen autoritet i den langsomme forsvarskæde og meget begrænset fantasi i spillerne rundt om og bag Messi. Jeg mener egentlig ikke, Argentina er favorit i kvartfinalen mod Belgien på lørdag.

Brasilien er på sjettepladsen, hjulpet primært af energierne fra Neymar, venlige dommere og opbakningen på hjemmebane. Chiles Mauricio Pinilla var fem centimeter fra at losse Brasilien ud af ottendedelsfinalen i opgørets sidste sekund, og det havde været skrigende fortjent.
Midtbanen bidrager med forsigtige ligegyldigheder offensivt, åbenlyst taktisk bundet til midtercirklen, og Brasilien har i Fred en angriber, som ikke er respekteret for ret meget andet end sin arbejdsiver.
Neymar skal bære (for) meget alene, og Colombia venter fredag i en kvartfinale, Brasilien vist kun kan vinde på kontraspil.
Så det er heldigt, at det brasilianske kontraspil er ret sprødt.

De fik endelig smurt madderne hos Belgien i ottendedelsfinalen. 39 skudforsøg i et regulært overfald på USA. Tydeligvis VMs bedste hold i de små områder, og hvis Eden Hazard beslutter sig for at lege med, kan det selvantænde. Vincent Kompany er desuden den temmeligt overlegne kaptajn i noget, der kunne være VMs bedste forsvar.

Tyskland buldrede ind ad døren med en ragnarok-sejr over Portugal, men siden har det været med hovedpine for Joachim Löw. Uafgjort med Ghana, en meget spinkel tromme mod USA og en neglebider mod Algeriet, som flere gange kunne have chokeret tyskerne, havde det ikke været for målmand Manuel Neuer.
Det virker besynderligt set fra sofarækkerne, at landstræner Löw insisterer på at holde forsvarslinjen så højt, når nu forsvarerne er blandt slutrundens langsomste. Og er det kun mig, der synes, at både Benedikt Höwedes, Philipp Lahm, Mario Götze og Mesut Özil - hele vejen gennem holdet - helt har glemt at stemple ind?
Nå, de plejer jo at have styr på det, og hvad ved vi andre om noget?

Holland har spillet reaktionsfodbold fra første dag, og de bliver ved med at stå dybt, holde kæderne tæt og sparke langt efter angriberne. Men det virker. Man må også beundre det faktum, at Arjen Robben som 31-årig bare bliver bedre og bedre.
Kun fraværet af den formstærke Nigel de Jong må bekymre landstræner Louis van Gaal før kampen mod Costa Rica.

For tredje gang tillod Frankrig nul scoringer i ottendedelsfinalen mod Nigeria, og især forsvaret udstråler en tro på, at dette er VM-guldform.
Landstræner Didier Deschamps er mere flakkende med sin offensiv, hvor han uden megen held er begyndt at flytte rundt på en forvirret Karim Benzema og ikke ved, om han skal spille med Olivier Giroud eller Antoine Griezmann. Chancerne i kvartfinalen mod Tyskland afhænger især af, tror jeg, om Didier Deschamps vælger korrekt her.

Og dermed er Colombia på toppen som VMs bedst spillende hold. I hvert fald indtil nu. Med James Rodriguez fra Monaco som slutrundens bedste spiller og med Fiorentinas komplet uforudsigelige driblemonster Juan Cuadrado som smuk wingman.
Colombia er også eneste VM-hold, der rent repræsenterer joga bonito med fuld risiko, legesyge og driblinger og tricks overalt på banen. Enhver europæisk træner ville frygte, hvad Neymar gør ved det fredag aften.

Holder denne kvalitetsliste hedder semifinalerne Frankrig mod Colombia og Holland mod Belgien. Men jeg ville nu alligevel være ked af at holde mit argentinske VM-bud helt koldt.

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard