Hvad er der egentlig kommet ud af Enhedslistens mange væltetrusler i de snart fire år, hvor venstrefløjspartiet og Thorning-regeringen har levet et liv som hund og kat?

Politiko.dk har samlet et udpluk af de skarpeste udfald mod regeringen, efter Enhedslisten har erklæret sig klar til at fremsætte et mistillidsvotum mod finansminister Bjarne Corydon (S), hvis ikke han vil udlevere alle tilbud på de Dong-aktierne, der endte med at blive købt af Goldman Sachs.

Bundlinjen viser to næser, en næsten-næse, en væltet minister, dagpengepakker og en del ingenting. Den viser, hvordan Enhedslisten nogle gange har sat regeringens liv på spil uden at vinde noget som helst på satsningen. Hvordan det andre gange er blevet fulgt op af politiske indrømmelser fra regeringen. Og hvordan det socialistiske parti og den borgerlige opposition ofte har fælles interesser, men sjældent fælles løsninger.

Netop det sidste aspekt bliver afgørende for, hvorvidt truslen mod Bjarne Corydon (S) bliver reel eller ej. Men det kommer vi tilbage til.

Skatteaftalen
Den 22. juni 2012 indgik regeringen højst opsigtsvækkende en skatteaftale med Venstre og de Konservative, selvom Bjarne Corydon (S) sideløbende havde forhandlet med Enhedslisten. I den forbindelse udtalte en rasende Johanne Schmidt-Nielsen (EL) det afgørende ord tillid, der kan vælte en regering, hvis det bliver vedtaget i folketingssalen med negativt fortegn.

»Regeringen har valgt at gå fuldstændigt ud af højrefløjens vej. Hvis det betyder, at regeringen på et tidspunkt ikke har flertal, så er det sådan set deres eget problem,« sagde Johanne Schmidt-Nielsen:

»De svinestreger skal der rettes op på krone til krone, hvis de skal gøre sig nogen som helst forhåbning om at lave en finanslovsaftale med Enhedslisten.«

Senere samme år indgik regeringen og Enhedslisten en finanslovsaftale med tiltag rettet mod de ledige, der mistede dagpengene.

Det kommunale aktstykke
I marts 2013 varslede Enhedslisten, at de ville stemme nej til det aktstykke, der fastlagde stramme rammer for kommunernes økonomi. Dermed var regeringens skæbne og muligheden for nyvalg lagt i hænderne på de borgerlige partier.

»Det er regeringens valg. Vi kan jo ikke forhindre regeringen i at gøre noget dumt, og vi hjælper den ikke med at føre borgerlig politik,« sagde finansordfører Frank Aaen (EL).

Med vækstaftalen fik regeringen støtte fra de borgerlige mandater, der stemte aktstykket igennem og forlængede regeringens levetid.

Solcellesagen
I maj 2013 var Enhedslisten med til at udstyre klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) med en ordentlig gynter, fordi han ikke havde givet Folketinget fyldestgørende oplysninger om et hul i solcelleloven.

Dagpengespørgsmålet
I maj 2013 truede Enhedslisten med ikke at ville lægge stemmer til regeringens vedtagelse ved Folketingets afslutningsdebat, medmindre den lancerede en løsning for de udfaldstruede dagpengemodtagere. Det kunne ad kringlede, parlamentariske omveje true regeringen på livet, men så vidt kom det aldrig. Senere på måneden blev Enhedslisten og regeringen enige om en ny dagpengepakke.

Overvågning
I november 2013 truede udenrigsordfører Christian Juhl (EL) med at fremtvinge en afstemning om Folketingets tillid til statsministeren, hvis ikke regeringen ville undersøge amerikansk overvågning af danske borgere. Det blev hurtigt trukket i land af partiets gruppeledelse.

»Jeg tror måske, at han er stået lidt for tidligt op, eller i hvert fald har han udtalt sig lidt kluntet,« sagde Pernille Skipper.

Christiania-sagen
I december 2013 gjorde Enhedslisten alvor af truslerne og væltede justitsminister Morten Bødskov (S). Det skete, efter Bødskov indrømmede at have konstrueret en nødløgn over for Folketingets Retsudvalg.

Zornig-sagen
Den 11. december 2013 fik socialminister Annette Vilhelmsen (SF) en næse, fordi hun uden om de gængse procedurer og på direkte tv lovede en mio. kr. i støtte til Lisbeth Zornig og »Stemmer på kanten«-kampagnen. Enhedslisten mente ikke, at sagen var stor nok til at vælte Vilhelmsen.

Næsten-næsen til Thorning
Som en udløber af Christiania-sagen kom det i januar 2014 frem, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes departementschef allerede i november var vidende om, at Folketingets Retsudvalg ikke havde fået den reelle forklaring bag aflysningen af Christiania-sagen. Det skulle hun have handlet på, mente både Enhedslisten og oppositionen, der begge var klar til at udstyre statsministeren med en næse. Men det blev ikke til noget pga. en strid om, hvordan kritikken skulles formuleres.

Børnechecken
I marts 2014 stemte Enhedslisten for et beslutningsforslag, der skulle få regeringen til at genindføre optjeningsprincippet på børnechecken. Selvom regeringen havde et flertal i Folketinget imod sig, valgte den ikke at rette sig efter det, fordi det ville stride mod EU-retten. Enhedslisten mente, at det gik i mod »den danske parlamentarisme, hvis en regering ikke vil følge det flertal i Folketinget«.

»Hvis den ikke vil det, må den udskrive valg og se, om den så på den måde kan få flertal for sin politik,« sagde Finn Sørensen (EL).

Senere fremsatte Enhedslisten et lovforslag, der skulle tvinge regeringen til at rette ind, velvidende at det ville bryde med EU-forordningen. Det afviste V og K at stemme for, og så sluttede det hele, som det startede.

Den genopblussede Dong-sag fylder også en del i dagens aviser, hvor Jyllands-Posten kan fortælle, at Skatteministeriet makulerede fortrolige dokumenter med netop de alternative købstilbud, som Enhedslisten vil have udleveret. Finansministeriet er derfor det eneste sted, hvor de efterspurgte oplysninger med sikkerhed findes på skrift.

Avisens politiske redaktør, Christine Cordsen, gør status på stormløbet mod Bjarne Corydon og konstaterer, at sagen efterlader Venstre i et dilemma, hvor de gerne vil genere regeringen, men ikke selv vil forpligte sig til at udlevere for mange interne papirer, hvis magten måtte skifte efter valget.

»Hvor alvorlig sagen kan udvikle sig for Corydon og dermed for statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) hænger derfor nøje sammen med, om venstrefløjen og Dansk Folkeparti kan blive enige med Venstre, når det kommer til de konkrete krav til finansministeren,« skriver Christine Cordsen.

Politiken spørger i dag DF-formand Kristian Thulesen Dahl, om han også ville vælte en V-finansminister, der måtte vælge at holde hemmelighederne for sig selv. Den præmis køber Thulesen ikke.

»I den situation, du taler om, har vi haft et folketingsvalg, et flertalsskifte, og der sidder en V-finansminister. Der er så mange hvis'er, at hvis jeg skal tage stilling til det specifikke spørgsmål, om vi så der vil vælte en V-minister, har jeg taget vælgerne lidt for givet,« siger han og holder sig til, at »vi stiller de samme krav til en finansminister, uanset hvilken partifarve han har«.

Dagens overskrift
Minister vil hjælpe hækbrændere - ikke 'fartbisser'

Set i Politiken, der skriver, at justitsminister Mette Frederiksen (S) vil ændre reglerne om statsborgerskab, så en udlænding alligevel ikke får sin ansøgning udsat i tre år, fordi han har fået en bøde på over 3.000 kr. Eksempelvis hvis man kommer til at sætte ild til en hæk med en ukrudtsbrænder. Men store fartbøder skal fortsat sætte en ansøgning på standby. Det sker, hvis man bliver taget for at køre 63 km/t i en byzone.

Nyt om pant
Kører du over grænsen i Jylland for at handle dåseøl, skal der fra 2018 betales pant. Enten dansk pant på 1 kr. eller tysk pant på 1,85 kr. Oven i det kommer en tysk moms på 19 øre. Det er konsekvensen af en ny aftale mellem Danmark og delstaten Slesvig-Holstein.

Sejler du til gengæld til Rostock, er der ingen pant på dåserne. Den nye pantaftale gælder nemlig ikke i Mecklenburg-Vorpommern, som havnebyen tilhører.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel fik vi gjort Puttgarten til en by i Meclenburg-Vorpommern. Men den hører også under Slesvig, så her bliver der altså også pant på dåserne. Vi beklager.

Bye bye Bornholm
Kommer valget i næste uge, vil det køre hen over Folkemødet på Bornholm, som i så fald vil blive drænet for politikere.

»Jeg har ikke nogen vælgere i Allinge,« siger Claus Hjort (V) til Politiken, der har talt med 33 tilfældige politikere på Christiansborg. 18 af dem har tænkt sig at blive væk, hvis der er valg.

Fik du læst?
Dansk Folkeparti risikerer økonomiske smæk for annonce betalt af EU-penge. Læs mere her.

Det sker i dag
- Kl. 11.30: Helle Thorning-Schmidt (S), Morten Østergaard (R) og Manu Sareen (R) præsenterer den længe ventede børnepakke på et pressemøde i Statsministeriet. Den kommer til at hedde: »En god start på livet for alle børn« og kredser om landets daginstitutioner, hvor 9 ud af 10 danskere ifølge en spritny måling for DR ønsker et loft over antallet af børn per voksen. Det skal de ikke regne med, selvom det er officiel radikal politik. Ifølge DR vil regeringen i stedet afsætte en pulje på 500 mio. kr., som kommunerne kan bruge på at ansætte eller efteruddanne pædagoger og forbedre de fysiske rammer i daginstitutionerne.

- De Radikale har 110 års fødselsdag.

Opdateret kl. 9.07