07:30: Sig godmorgen til Athen
Af en storby i Middelhavsområdet at være vågner Athen tidligt. Allerede under solens første stråler kan man møde motionister i byens parker og åbne haver eller nydeligt klædte mænd og kvinder på vej på arbejde. Stort set alle – undtagen løberne – har en frappé-kaffe i hånden. Grækerne elsker den, og dagen lang kan man se dem nyde den på farten, på en af de tusindvis af caféer eller på en bænk i parken. Hvis du vil starte dagen i græsk stil, er det derfor på sin plads at finde en populær kaffebar, få din takeaway-frappé og tage den med til f.eks. National Gardens ved siden af parlamentet – lige ved Syntagma Square. Fra en af parkens mange bænke kan du nyde morgensolen og lysets kunstværker på blade og blomster, løberne og Akropolis – højtbeliggende over resten af byen.
Hvad: National Gardens
Hvor: Leoforos Vasilissis Amalias, det centrale Athen