I »Følelsernes politik« forsøger Kresten Schultz Jørgensen at give svar på den udbredte og stigende mistillid til politikere, og hans bog kan ikke mindst læses som et korrektiv til Helle Thorning-Schmidts regeringstid.

Det er en overordnet fortælling, der advarer mod det rationalistiske menneskesyn, økonomismen, teknokratiet, nødvendighedens politik og »sådan er det jo«. Uden følelser, ideologi, samlingspunkter og fjendebilleder bliver borgerne fremmedgjort for den politiske samtale.