Der er sket noget mærkeligt i den offentlige debat.

Et prædikat, som folk på tværs af det politiske spektrum normalt har båret med stolthed, er blevet et skældsord på den borgerlige fløj. Råbes der »humanist« i den offentlige sfære i dag, er det ikke altid en ros, men oftere en nedsablen af nogen, der som lalleglade Fraggler danser dagen lang og udveksler åh, så korrekte meninger.