Storbritannien har sendt våben og ammunition til Mellemøsten for over 15 millioner kroner, og deres luftvåben har bidraget til overvågningsoperationer. Storbritannien vil ogsåudføre luftangreb mod IS i Irak. Det er vedtaget med et parlamentarisk flertal: 524 mod 43. Seks Tornado-kampfly bliver sat ind fra en base, som det britiske Royal Air Force har på Cypern.  Storbritannien vil dog ikke slutte sig til USA og de arabiske partnere, når det kommer til syriske mål.

Tyskland har sendt 40 faldskærmstropper til Irak for at træne kurdiske soldater i blandt andet våbenhåndtering. Derudover har man sendt 1600 automatrifler, hundredvis af panserværnsvåben og pansrede køretøjer, samt 36 ton humanitærstøtte til Irak.  Der bliver desuden gennemført træning af kurdiske soldater i Sydtyskland.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Frankrig har allerede gennemført angreb på IS i Irak i form af to Rafaele jagerfly og et efterretningsfly. Angrebet ødelagde et IS-lager. Franske jagerfly har desuden angrebet  fire hangarer, der indeholdt militært udstyr. Angrebet fandt sted nær den irakiske by, Fallujah. Angrebet blev af IS gengældt med kidnapningen af en fransk turist i Algeriet. Frankrig har derudover sendt 59 tons humanitær last til Irak.

Holland har erklæret, at man vil sende seks F16 fly til luftangreb i Irak, men ikke i Syrien. Dertil sender de omkring 130 militære undervisere, som skal træne og støtte de irakiske og kurdiske soldater. De sender desuden 1000 hjelme og 1000 skudsikre veste, samt over 42,5 millioner kroner i humanitær bistand.

Belgien har bidraget med 13 tons humanitærstøtte til Irak. Forsvarsministeren har desuden udtalt, efter enstemmig vedtagelse i det belgiske parlament, at landet  sender seks F16 fly, støttepersonale og adskillige C-130 fragtfly af sted som hjælp. IS er for nyligt blevet anklaget for at stå bag et angreb på et jødisk område i Bruxelles.

Hvad stiller EU op med statsborgere, som kæmper for IS?

EU's anti-terror chef, Gilles de Kerchove, har vurderet at omkring 3000 europæere er draget til Syrien for at kæmpe for IS eller andre militante grupperinger. Tallet dækker over dem, som fortsat er aktive, men også tilbagevendte og dræbte. Der er dog ikke en fælles strategi for, hvordan det internationale samfund skal håndtere dette Vi har set på en række udvalgte lande nedenfor:

Storbritannien

Op imod 500 personer med britisk pas har ifølge den britiske regering kæmpet for Islamisk Stat eller andre militante grupper i Syrien og Irak. Den britiske linje har været at forhindre personer i at rejse ind i Syrien og andre konfliktområder via en række beføjelser. Overvågningen af terrormistænkte er styrket, der holdes nøje opsyn med flytrafik til og fra konfliktzoner, og britiske myndigheder har fået beføjelser til at fratage dobbelte statsborgere deres britiske statsborgerskab, og britiske borgere deres pas, hvis disse planlægger at deltage i terrorisme. Tal fra BBC viser, at omtrent 23 personer har fået konfiskeret deres pas efter mistanke om planer om at rejse til Syrien.

Frankrig

Omtrent 350 franske statsborgere vurderes at kæmpe for IS i Syrien, mens knap 180 er hjemvendt efter deltagelse i kampe. Frankrig er kendt for en hård kurs overfor terror-relaterede aktiviteter, men agter at vedtage ydereligere forbud mod, at formodede jihad-rekrutter kan forlade landet. Man har foreslået at lukke jihad-venlige internetsider, samt at forhindre franskfødte militante i at vende tilbage fra bevægelser i Syrien. Dette forslag kom på tale efter 29-årige Mehdi Nemmouche, der er tiltalt for at have dræbt fire mennesker ved det jødiske museum i Bruxelles, også har været i Syrien og kæmpe for IS.

Tyskland

Tysk efterretningstjeneste har estimeret, at omkring 400 tyske borgere er rejst til regionen for at tilslutte sig IS. Tyskland har forbudt alle aktiviteter, der støtter IS, såsom at rejse penge eller lave propaganda. Tyskland har ikke kriminaliseret rejser til konfliktområder, men det er strafbart at deltage i terroraktiviteter under en konflikt. Det gælder altså også passiv deltagelse i eksempelvis træning af terrorister. Tyske statsborgere kan også få frataget deres pas, hvis de udgør en intern eller ekstern sikkerhedstrussel.

Belgien

Officielle tal anslår, at op til 400 belgiske statsborgere er taget til Syrien for at kæmpe for IS eller andre oprørsgrupper. Belgien har kriminaliseret rejser til udlandet, hvis hensigten er at deltage i en konflikt som støtte for en terrorgruppe. Det er også ulovligt at mobilisere støtte til, rekruttere eller træne terrorister. Landet overvåger alle med formodede planer om at tage til Syrien, og man har indgået aftale med Tyrkiet om at stoppe udvalgte belgiske statsborgere i at rejse til Syrien via Tyrkiet. I skrivende stund er 46 mænd i Belgien tiltalt for at have kæmpet for eller støttet IS.

Holland

Omkring 100 hollændere er rejst fra landet med formålet at tilslutte sig militante grupperinger. Holland har reageret med både repressive og forebyggende tiltag. Holland har kriminaliseret deltagelse i væbnet træning i udlandet i et forsøg på at undgå, at statsborgere tilslutter sig ekstremistiske grupperinger. Hjemvendte kan retsforfølges efter hollandsk antiterrorlov. Ligeledes findes der målrettede indsatser overfor hjemvendte personer med henblik på at reintegrere vedkommende og fjerne dem fra militante kredse.

Sverige

Mindst 85 svenskere har rejst til Irak og Syrien med formålet om at kæmpe for IS og andre ekstreme grupperinger. Ifølge BBC og svenske myndigheder er omkring 20 af dem omkommet, mens 40 er tilbage i Sverige. Sverige indførte i 2012 en national anti-terrorlov, som ligger vægt på forebyggelse af radikalisering og at bekæmpe voldelig ekstremisme via dialog med de involverede miljøer mv. Den nu afgåede regering med Fredrik Reinfeldt i spidsen forslog før valget, at man skulle kriminalisere de mænd, der tog til Mellemøsten med det formål at kæmpe for IS, samt forbyde alt kontakt til bevægelsen. Socialdemokraterne som netop er kommet til magten i Sverige forventes at arbejde for et mere vidtrækkende forbud, som skal gøre det ulovligt for svenskere at kæmpe for nogen udenlandsk regering eller gruppe, medmindre det er blevet godkendt af det svenske parlament.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Australien

Myndighederne i Australien har udtalt at mindst 60 af dets borgere er i Mellemøsten for at støtte IS eller andre militante grupper, mens mindst 20 er vendt tilbage og ydereligere 100 er aktive i at støtte IS fra australsk jord. Ny lovgivning kriminaliserer rejser til velkendte terror-områder uden en gyldig årsag, og gør det derfor nemmere for myndighederne at pågribe og beslaglægge pas fra australske statsborgere.

BBC: Islamic State: Where key countries stand

Kilder : BBC, New York Times, Le Monde, The Washington Post, Daily Telegraph, NBC News