? Hvad mener Brevkassen om juraen i DRs dramaserie »Arvingerne«?

Får Sunshine gården? Eller går den til Frederik, der hævder at have forkøbsret til den, og hvad betyder det, hvis Gro har lavet en falsk underskrift på papirerne om moderens kunstfond?

Med venlig hilsen M.

! He-he. Det er det, vi plejer at kalde et godt spørgsmål. Det er lidt svært, for vi mangler en del oplysninger. Tre af de fire brevkasseredaktører har drøftet det over to kopper kaffe og en kop te, og her kan du læse resultatet:

Vi mangler oplysninger om mange forhold, herunder indholdet af et eventuelt gammelt testamente. Vi ved, at de fire er søskende, og at Signe har John som far. Gro er datter af kunstneren Thomas. De to sidste, Emil og Frederik, er fra ægteskabet med Veronikas afdøde mand Karl Grønnegaard. Det gode gæt vil så være, at Veronika sidder i uskiftet bo med de to børn.

Endvidere ved vi, at Veronika har villet oprette en fond til et museum. De papirer var vist ikke underskrevet, men fik tilsyneladende lige en falsk underskrift af Gro i en stille stund. Gedigent dokumentfalsk i virkeligheden.

Fondstanken har til formål at kanalisere midler uden om børnene til en selvstændig juridisk enhed. Der bliver sikkert megen spænding omkring det, indtil det opdages, hvad seerne ved: Fonden er ikke stiftet, alene fordi papirerne ikke er underskrevet.

Brevet, som Veronika har skrevet til Signe om, at hun skal have huset, opfylder ikke de formelle formkrav til et testamente. Vi lægger til grund, at det blev skrevet umiddelbart i forbindelse med, at Veronika fik et ildebefindende. Hun tilkaldte Signe, der kom, og Veronika gav hende »brevet«. Derefter blev hun kørt til hospitalet, hvor hun kort efter døde.

Det er ikke urealistisk, at »brevet« er et gyldigt nødtestamente om, at Grønnegaarden skal tilfalde Signe. Hvis Signe skal arve Grønnegaarden, skal der være tilstrækkeligt mange midler i boet til, at Veronika ikke derved har handlet i strid med reglerne om tvangsarv. Loven indeholder også nogle regler om, at du kan testamentere et aktiv som Grønnegaarden til en enkelt arving, selv om det overskrider arvelodden. I så fald skal arvingen indbetale differencen til boet. Men det skal være præciseret i testamentet, hvilket næppe er tilfældet i det pågældende »brev«.

Frederik fabler om, at han har forkøbsret til Grønnegaarden – det skulle fremgå af et gammelt testamente. Vi må senere se, om han har ret i det – det ved vi ikke nu.

Hvis det er rigtigt, at Veronika sidder i uskiftet bo med Frederik og Emil, og hvis der ikke er et gyldigt (nød)testamente, vil delingsforholdet være sådan, at Frederik og Emil skal dele halvdelen af formuen. Det er den del, som falder i arv efter deres far, og som de skal arve på grund af det uskiftede bo. Den anden halvdel skal deles i fire lige store portioner mellem Veronikas børn.

Frederik og Emil får altså en fjerdedel plus en fjerdedel af halvdelen eller i alt 3/8 hver, mens Gro og Signe hver får 1/8 af formuen.

Men men: Det er jo alt for let. Det kan jo endnu vise sig, at der var særeje i Veronikas ægteskab med Karl Grønnegaard. Så kan hun nemlig ikke have siddet i uskiftet bo. Der kan jo også være et gyldigt testamente med en forkøbsret til Frederik til Grønnegaarden. Og »brevet« til Signe kan være et gyldigt nødtestamente – i givet fald er der en konflikt mellem det gamle testamente og »brevet« om Grønnegaarden.

Ud fra det vi nu ved, er det, som du kan se, meget usikkert, om Signe får Grønnegaarden. Vi kan trøste os med, at der er en hel del afsnit tilbage, så vi vil blive klogere allerede i morgen.

Med venlig hilsen Susanne Jakobsen, Viggo Bækgaard og Allan Ohms, advokater, www.ForumAdvokater.dk