Det var godt kommet igen, det der. Det er en sikker sang blandt sportsfolk, fodboldfolk især, at sådan nogle som mig ikke kan dyrke og anerkende noget succes.

Jeg er for det meste vildt uenig. Men her kommer i hvert fald en fuldtonet anerkendelse af, at det danske landsholds comeback her til aften i 3-1-sejren over Serbien var stærkt. Respektfremkaldende.

For jeg tror sjældent, jeg har set et dansk landshold få så dårlig en start på en fodboldkamp, som danskerne fik fredag aften Beograd. Vi var inde og flirte med fornemmelsen af, at det var pinligt. Lille mirakel, at vi nøjedes med at komme bagud med 0-1 i denne periode.

Dermed stod vi for fjerde gang på stribe i den situation i EM-kvalifikationen, at Danmark lagde et benspænd ud for holdets egen succes ved at komme bagud med 0-1. Denne gang krydret med at spille forfærdeligt.

I den stund lignede Danmark et hold, der skulle ud og finde takkekortet frem til UEFA-præsident Michel Platini for at hylde hans ide om, at EM i fremtiden skal have plads til 24 nationer. Frankrig har som vært taget den ene plads, så Danmark konkurrerer lige nu med 52 andre lande om 23 pladser.

Det er med andre ord 43 procent af deltagerne i den lille dyst, der kommer med, og Danmark er med de tre point i Serbien mere end på vej.

Der er sikkert masser af kommerciel værdi i at gøre EM større, men middelmådigheden bliver inviteret indenfor, og sandheden om det danske landshold, vi så i aftes - stærkt comeback eller ej - er, at det er billedet på europæisk middelmådighed i øjeblikket.

Men altså et middelmådigt landshold, der denne aften i Serbien fandt noget vilje og mental stålsathed frem i den sværest mulige situation og derigennem også fik hævet spillet mod en modstander, der faldt løjerligt meget sammen.

Så vi et landshold, der spillede for dets træner efter en uge, hvor mediebilledet efter DBU-direktør Claus Bretton-Meyers overraskende udmeldinger har været præget af Olsens position i DBU?

Uanset hvad, synes jeg William Kvists betydning for landsholdet i denne kamp er værd at bemærke. Dybt besynderligt, at han ikke har fundet spilletid i Wigan i næstbedste engelske række. Og jeg synes, at Lasse Vibe - selv om han også havde en pæn liste af fejl - var et evigt og skønt uroelement for det serbiske forsvar og derfor instrumental for det danske turnaround.

Bjelland er bare ret god, og Kasper Schmeichel har de redninger, der sikrer point.

Jo, EM bliver med Danmark. Og med Morten Olsen.

Du kan følge Benjamin Munk Lund på @munklund og facebook.com/benjaminmunklund