Facebook, Snapchat, Instagram og Viber.

Ovenstående er ekstremt populære apps til vores telefoner. Men de er også eksempler på, hvordan vi har en alt for ukritisk tilgang til de små programmer, vi installerer og bruger hver dag.

Vores apps har nemlig alt for vide beføjelser og dermed adgang til data, der slet ikke er brug for. Sådan lyder kritikken fra Forbrugerrådet Tænk, der i en ny video illustrerer problematikken på en ny måde:

I videoen afkræver en bagerjomfru kundernes telefonnumre, familie og venners mobilnumre, deres geografiske placering og senest afsendte SMSer, før hun langer brødet over disken.

»Så skal jeg bare lige bede om de sidste fem SMSer, du har sendt,« siger hun eksempelvis.

»Vi forbrugere giver alt for mange private oplysninger væk, når vi anvender apps. Oplysninger vi aldrig ville give i den fysiske verden, som videoen også fint illustrerer. Vi vil tydeliggøre problemstillingen, så vi kan sikre bedre lovgivning på området,« forklarer Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, der har sat en underskriftsindsamling i gang.

Samtlige kunder i videoen nægter da også at videregive deres private oplysninger til bagerjomfruen.

En af dem er 22-årige Asli Kücükyildiz, der fortæller ekspedienten, at hun hverken vil give sit mobilnummer eller sin e-mail væk i bytte for en bolle til 13 kroner.

»Jeg kunne i høj grad mærke, at jeg ikke havde lyst til at dele de informationer, som pigen bag disken bad om. Hun ville jo have adgang til samme personlige oplysninger, som apps vil, men det føltes anderledes, når hun stod over for mig og krævede dem,« fortæller Asli Kücükyildiz, som på daværende tidspunkt havde både en Facebook- og Messenger-app installeret på sin smartphone.

»Dem har jeg slettet, efter at jeg var med i Tænks kampagne. Nu går jeg på Facebook via min browser,« siger Asli Kücükyildiz.

Lovgivning kan være på vej

De danske politikere er opmærksomme på problematikken, forklarer Karina Lorentzen (SF), formand for Folketingets Retsudvalg og medlem af Folketingets arbejdsgruppe om datasikkerhed.

I slutningen af oktober sendte arbejdsgruppen et brev til en række app-udviklere, hvor der blandt andet blev spurgt til, hvorfor apps skal have adgang til data, der ikke umiddelbart synes nødvendige, ligesom arbejdsgruppen spurgte ind til, om udviklerne har »planer om at ændre i betingelserne«.

»Jeg synes, at der er et problem. Det er oplysninger, som vi ikke ville give, hvis vi købte et hvilket som helst andet produkt. Der skal være større bevidsthed om de data. Vi bliver nødt til at kigge på, om der skal lovgives på området, for det dur ikke, at man som forbruger bliver mødt af fire siders brugerbetingelser, som ingen får læst,« mener Karina Lorentzen.

Forbrugerrådet Tænk lavede i oktober en større undersøgelse af 34 forskellige apps og så blandt andet på, hvor mange beføjelser de hver især har – og det var blandt andet på den baggrund, at arbejdsgruppen sendte brevet af sted.

»Forbrugerrådet Tænk har flere gange været med til at rejse en debat om, hvad private data bliver brugt til. Men det har ikke fyldt meget i den lovgivningsmæssige debat herhjemme. Nu kigger vi på det, og det er også derfor, vi har sendt brevet af sted med henblik på at se, om der skal ske andet og mere end på nuværende tidspunkt,« siger Karina Lorentzen.

Ekspert bruger heller ikke app

Ligesom Asli Kücükyildiz fra bagerforretningen bruger Peter Kruse, sikkerhedsekspert i IT-sikkerhedsfirmaet CSIS, heller ikke Facebooks Messenger-app, som er en særskilt app til telefonen, hvor brugeren kan skrive med sine Facebook-kontakter.

Appen vakte stor postyr, da Facebook lancerede den, fordi det skete meget aggressivt, og nogle brugere følte, at de blev tvunget til at bruge den.

Når man installerer Messenger-appen, giver man blandt andet tilladelse til, at applikationen må læse og redigere brugerens SMSer og MMSer på telefonen. Samlet set var tilladelserne i appen mere, end Peter Kruse ville være med til. Så han bruger blot den »almindelige« Facebook-app.

Ifølge ham må man som forbruger gøre op med sig selv, om man har tiltro til de virksomheder, man lægger sit digitale liv i hænderne på:

»Som forbruger skal man spørge sig selv, om det her er en platform, man vil bruge og har tillid til. Siger man ja til det, siger man også ja til, at man sælger sig selv til Facebook, og at de kan bruge ens data. Det er spillereglerne. Man får en gratis tjeneste og betaler med sine data.«