Innovationsminister Sophie Løhde (V) slog i går fast, at den økonomiske ramme for årets overenskomstforhandlinger nu er på plads. Det skete, da de LO-ansatte i regionerne blev tilbudt en lønramme på 8,1 procent over de kommende tre år. Dermed kan man på det kommunale og statslige område forvente en tilsvarende lønstigning, hvis der vel at mærke kommer en overenskomstaftale.

Moderniseringsstyrelsen – den styrelse, der under Finansministeriet skal sikre en effektiv offentlig sektor, havde ellers tidligere i forløbet spillet ud med 6,7 procent på statens område, mens de ansatte krævede i omegnen af 8,2 procent.

Dermed ser arbejdstagerne ud til at vinde lønspørgsmålet, hvis de tør klappe til på en aftale her og nu. I skrivende stund er der dog endnu ikke fundet løsninger på spørgsmålet om lærernes arbejdstid samt de statsansattes spisepause.

I mellemtiden har Moderniseringsstyrelsen beregnet, hvad arbejdstagerne faktisk kan forvente i lønstigning, skulle de slå til på 8,1.

Ifølge tallene vil en ansat i staten få en gennemsnitlig lønstigning på 41.500 kr. om året over de næste tre år. En kontorfunktionær vil kunne forvente en månedlig lønstigning på 2.690 kr., mens en akademiker i staten kan se frem 3.930 kr. pr. måned.

Sophie Løhde mener, at staten har givet sig på lønspørgsmålet.

»Både i stat, kommuner og regioner er der nu enighed om en lønstigning på 8,1 procent. Vi har dermed som arbejdsgivere givet os fuldt ud på lønnen, hvor de faglige organisationer i staten krævede 8,17 pct. Så vi har som arbejdsgivere strakt os meget langt med en total indrømmelse på lønkravet. Det betyder, at en gennemsnitlig statsansat i givet fald, når vi helt i mål, kan se frem til en lønstigning på 41.500 kroner om året ved udgangen af overenskomstperioden,« siger Sophie Løhde, der forhandler på statens vegne ved OK18, og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at vi har strakt os meget langt for at imødekomme de faglige organisationers lønkrav og dermed også for at have et godt grundlag for at indgå en samlet aftale, som begge parter kan se sig selv i.«

Balance i lønudvikling er vigtig

Alt efter øjnene, der ser, er en lønstigning på 8,1 procent stor i forhold til lønstigninger på det private arbejdsmarked. Både arbejdstagere og arbejdsgivere er enige om, at lønnen skal være højest på det private arbejdsmarked, men også om, at lønstigninger på de to områder skal følges ad.

Ved overenskomstforhandlingerne i den private sektor sidste år besluttede man sig for lønstigninger, der svarer til ca. 6,9 pct. over tre år. Hertil kan komme lokalt forhandlet løn. På DA-området har de seneste tre kvartalers årlige lønstigningstakter ligget på 2,2-2,4 pct.

På den anden side har Økonomi- og Indenrigsministeriet skønnet den private lønudvikling til ca. 8,6 pct. frem mod 2020. Man tror på gode tider i Danmark, der smitter af på lønnen.

Med 8,1 procent er det langtfra usandsynligt, at de offentlige lønninger vil stige mere end de private. Denne udvikling vil dæmpes af den såkaldte lønreguleringsordning, der sikrer, at de offentligt ansatte betaler 80 procent tilbage af det, de måtte få mere end de privatansatte. Ordningen sikrer, at løntakterne følges ad.

Tidligere på ugen kunne Berlingske fortælle, at lønnen faktisk er bedst i ni af de 50 største jobfunktioner, der går på tværs af det offentlige og private arbejdsmarked. Det gælder eksempelvis skolelærerne. Og journalisterne.

Sophie Løhde anerkender behovet for balance mellem de offentligt og de privatansattes løn:

»Vi er meget bevidste om, at det er vigtigt, at der er den rette balance mellem lønudviklingen i den offentlige og private sektor. Derfor har vi også arbejdet på at indgå en aftale, som er økonomisk ansvarlig, og det mener jeg også, at en aftale vil være med en økonomisk ramme på 8,1 procent.«