En anelse karikeret kan man hævde, at dansk forsvar, især Hæren, er meget glad for, grænsende til forelsket i, kollegerne fra Storbritannien. Danske soldater arbejder i almindelighed godt sammen med britiske soldater, hvis kultur og arbejdsgange de kender fra det tætte samarbejde i Irak og Afghanistan, og forleden fik de to uniformerede parter ligefrem papir på hinanden.
Det skete, da forsvarsminister Peter Christensen (V) i London underskrev en samarbejdsaftale med briterne om at indgå i »Joint Expeditionary Force,« forkortet JEF.
Hvad JEF ikke er
For at forstå, hvad JEF er, og hvad JEF skal bruges til, er det nyttigt at vide, hvad JEF ikke er. JEF er ikke en konkurrent til NATO. Der er ikke knyttet nogen »musketered,« altså forpligtelse til at sende tropper med, når JEF indsættes. JEF er ikke en enhed med en bestemt størrelse, mission eller sammensætning. JEF er en papirkonstruktion; en ramme, som angiver en ambition om, hvad de deltagende enheder tilsammen skal kunne. Det er briterne, der står i spidsen for JEFen, og briterne kan suverænt beslutte at udsende JEF til at løse en militær opgave, både inden for og uden for NATO-rammen. Deltagelse i en FN-mission er altså også en mulighed. JEF-landene (Holland, Danmark, Norge, Estland, Letland og Litauen, red.) bestemmer suverænt selv, om de ønsker at bidrage til den konkrete mission. Omvendt kan ingen af landene modsætte sig, at andre deltager i en eller anden mission.
Det gode ved JEFen, set med danske militære øjne, er, at den faktisk skal kunne bruges i virkelige og skarpe missioner. Soldaters motivation og øvelsernes værdi bliver typisk meget bedre, når indsættelser i potentielt livsfarlige kamphandlinger venter for enden af øvelsesperioden. Stort set alle deltagende lande bærer stadig relativt friske krigserfaringer med sig fra Afghanistan, og JEFen skal bruges til at fastholde de erfaringer og den evne til at samarbejde helt ud i detaljen, som enhederne har fået med hjem.
Politisk og strategisk går der en tydelig linje fra samarbejdet med briterne under Den Kolde Krig, hvor briterne i tilfælde af et angreb fra Warszawapagten skulle sende forstærkninger til Danmark, via Irak og Afghanistan til samarbejdet i JEF. I 2012 underskrev Storbritannien og Danmark en aftale om strategisk samarbejde. I 2014, på NATO-topmødet i Wales, fødtes idéen om JEF, der nu virkeliggøres. Ligesom i Afghanistan og Irak er Storbritannien storebror, der har ansvaret for hele enheden. Danmark kommer med en legoklods, der passer ind i den britiske konstruktion, og de endnu mindre baltiske lande kommer med små byggeklodser, der passer ind i eksempelvis den danske kampgruppe. Sådan gjorde man i Irak og Afghanistan, og sådan gør man også i JEFen.
Kræver alvorlige forberedelser
JEFen er ikke det første formaliserede samarbejde med briterne efter Afghanistan. Danmark tilmeldte for nogen tid siden en bataljonskampgruppe (på cirka 1.000 soldater, red.) til at deltage i NATOs nyoprettede meget hurtige udrykningsstyrke, VJTF, (Very High Readiness Joint Task Force, red.) i 2017, hvor VJTF skal ledes af briterne. VJTF skal bestå af i alt cirka 5.000 soldater på to-fem dages beredskab. At kunne rykke ud med så kort varsel kræver alvorlige forberedelser. Adskillige af de stillinger, der for tiden slås op i dansk forsvar, nævner udtrykkeligt, at opgaven er at forberede den danske deltagelse i den britisk-ledede VJTF i 2017.
Deltagelsen i JEF – og altså også i VJTF og en stribe allerede planlagte øvelser i Østeuropa og andre steder – betyder, at de tre tilbageværende danske bataljoner i det udtyndede danske forsvar får endnu mere travlt. Men enhederne kan ikke deltage i mere end én øvelse ad gangen, og skal også have tid til at uddanne sig hjemme i Danmark. Derfor kommer forsvaret og politikerne til at prioritere skarpt mellem tilbudene om at øve sammen med vennerne i Storbritannien og med andre gode partnere. Men i det mindste har Hæren nogle ekstra penge til at tage på øvelse. Sidste forsvarsforlig afsatte 200 millioner kroner til netop den slags øvelser, som deltagelsen i JEF tilbyder.
Samarbejdet i JEF har en i øvrigt særlig og sjælden kvalitet … både de danske politikere og forsvarets værnschefer er glade for det. På samme tid.